Tivoli med børn

Et hav af muligheder for børn
Velkommen til din ultimative guide til Tivoli for børnefamilier. Her finder du alt det praktiske samlet ét sted – og masser af inspiration til, hvordan I får en magisk dag i Haven. Oplev sjove aktiviteter, hyggelige stunder og uforglemmelige øjeblikke for både børn og voksne. Til Jul i Tivoli får børn under 8 år Turpas til 99 kr., og børn under 3 år har gratis entré. Mange af Havens oplevelser er allerede inkluderet i entrébilletten!
Jule-events for hele familien
Oplev store øjeblikke i teatermørket og lad børnene gå på opdagelse i julens hyggelige univers. Hils på julemanden, udforsk boderne, se det oplyste juletræ - og meget mere.
Forlystelser for de yngste
Store og små vovehalse kan finde deres næste eventyr i Tivolis forlystelser. Her er rig mulighed for hvin og latter, om det er forlystelser med høj fart eller de mere stille og hyggelige. Forlystelserne har forskellige højdekrav. Tryk på den ønskede forlystelse for at se minimumshøjden.
Spisesteder for børn
Flere af restauranterne dækker op med børnevenlige menuer, så familiens yngste kan gå ombord i alt fra fine-dining til hjemmelavede Rasmus Klump-pandekager og klassiske favoritter.
Besøg også Tivoli Food Hall, hvor vi har samlet madboder til alle smagsløg.
Oplev Tivoli i alle sæsoner
Uendeligt eventyr
Der er oplevelser for børn i alle aldre. Fra koncerter, Sankt Hans og solrige sommerdage i Tivoli til græskarskæring i efterårsferien. I vintermånederne kan børn mærke julens glæder, når julemanden kigger forbi, og foråret byder på påskejagt blandt Tivolis blomstrende haver.

Praktiske oplysninger for familier med børn
Er Tivoli børnevenligt?
Ja, Tivoli er fyldt med oplevelser for børn i alle aldre. Her kan familien nyde alt fra sjove forlystelser og teater, til musik og hyggelige stunder i Haven. Mange oplevelser er inkluderet i entrébilletten, og der findes både fartfyldte eventyr og rolige aktiviteter for de mindste. Der er flere familievenlige spisesteder i Haven med menuer, der spænder fra klassiske favoritter til retter, der falder i smag hos både børn og voksne. Se Tivolis guide til Tivoli med børn.
Hvilke højde og alderskrav gælder for forlystelserne?
Forlystelserne har forskellige højde og alderskrav. Tryk på den enkelte forlystelse for at se de gældende krav her.
Hvis dit barn bliver væk - armbånd
Det kan være en god idé at få sat et armbånd på dine små børn, så I hurtigt kan blive genforenet, hvis I bliver væk for hinanden. Skulle uheldet være ude, hjælper vores personale selvfølgelig med at finde dit barn.
Armbåndet kan købes i Servicecentret for 25 kr. og kan genanvendes.
Er det muligt at leje klapvogne og trækvogne i Tivoli?
Det er muligt at leje klapvogne og trækvogne i Tivoli, men dog ingen barnevogne.
Der kan lejes klap / trækvogne i Servicecentret. Pris: 50 DKK. Der skal vedlægges + 100 DKK og et gyldigt ID i depositum, som gives tilbage sammen med depositummet ved endt lejeperiode. Alternativt kan der ligges et depositum på 500 kr.
Du får udleveret en polet som du putter i låsen (som en indkøbsvogn) i klap / trækvognen.
Hvor er der puslerum i Tivoli?
Du kan finde vores velindrettede puslehus ved "Rasmus Klumps Verden" (legepladsen). Puslehuset er en stille oase, hvor du har alt, hvad du skal bruge til dit barn. Du kan varme din flaske eller babymad i mikroovnen, mor kan amme i de bløde stole, og så er der selvfølgelig også fine muligheder for at pusle.
Derudover har vi puslerum følgende steder:
- Ved Banegårdsindgangen - Dame- og Herretoilettet (samt barnetoilet hos damerne)
- Ved Pantomimeteatret - Dame- og Herretoilettet (samt barnetoilet hos herrerne)
- Ved Jubilæumshaven - Dame- og herretoilet
- Under Fatamorgana - Dame- og herretoilet
- Mellem Galejen og Vaffelbageriet – Handicaptoilet
- Ved Viften - Handicaptoilet
- Ved Den flyvende Kuffert - Dame- og herretoilet
- I Food Hall - Handicaptoilet
Hvor kan jeg finde garderobe- og bagagebokse i Tivoli?
Der findes garderobe- og bagagebokse ved Hovedindgangen. En jumbo boks koster 70 kr. i leje, mens en stor koster 50 kr.
Størrelserne på boksene er som følger:
Jumbo bokse: H: 58 cm. B: 44 cm. D: 66 cm.
Store bokse: H: 44 cm. B: 36 cm. D: 42 cm.
Garderobe- og bagagebokse er markeret på Havekortet på denne side eller i Tivoli-appen.
Hvad koster et turpas til børn?
Tivolis turpas har variable priser. Find den laveste pris i webshoppen. Børn fra 1-7 år får turpas til halv pris!
Må jeg medbringe min egen mad og drikke i Tivoli?
Egen mad og ikke alkoholiske drikkevarer må medbringes i Tivoli. Egen mad og drikke kan nydes på Plænen, på græsset langs H.C. Andersens Boulevard og på Tivolis bænke.
















































