Brdr. Price i Tivoli

Brdr. Price i Tivoli

James og Adam Price kommer fra et hjem med komfur, og det kan smages på tallerknerne, at brødrene er vokset op med traditionelle danske retter og finere fransk madlavning.  

Bag køkkendøren finder du en stor forkærlighed til den klassiske franske bistromad og en sprudlende kreativitet, når sæsonens friske råvarer lander på køkkenbordet. De velsmagende anretninger kan du nyde med en fortryllende udsigt over Plænen fra den store terrasse eller i den smukke restaurant, som emmer af brødrene Prices særlige bånd til Pantomimeteatret, som blev etableret af Price-familien. Her prydes væggene af plakater og familiefotos fra optrædener på de skrå brædder.  

Restauranten favner både store og små selskaber – og gæster. Til familiemiddage spiser de mindste gæster det samme som de voksne, bare i mindre portioner.

Ønsker I at booke bord til 10 personer eller flere? Send gerne din forespørgsel til bookrestaurant@tivoli.dk.

Halloweenmenu

Halloween hos Brdr. Price

Kom forbi Brdr. Price og oplev den smagsfulde 3-retters menu der er sammensat til Halloween i Tivoli.

Forret:
Bisque af jordskokker med crumble af små croutoner og sprød chorizo

Hovedret:
Ungarsk gullasch med mørt oksekød & paprika, serveret med kartoffelmos

Dessert:
Græske cheesecake serveret med syrlig bærkompot

 

500,- per person
Varighed: 2,5 timer

Julemenu

Julemenu hos Brdr. Price

Hos Brdr. Price kan du i juletiden opleve denne skønne julemenu. Udover denne menu, er der på udvalgte fredage en helaftensmenu med live musik i restauranten efter middag. 

1. Servering:
Marinerede sild med løg, kapers & karrysalat
Gravad laks & rævesauce

2. Servering:
Tartelet med høns i asparges

3. Servering:
Confiteret andelår & rosa andebryst, hertil andesauce
Tricoleure kålsalat med tranebær & appelsindressing
Hjemmelavet rødkål & brunede kartofler 

4. Servering:
Ris á la made med lun kirsebærsauce
Lad os vide, hvis vi skal putte en mandel i en af skålene...

600,- per person
Varighed: 2,5 time

JUL PÅ PRICE - HELAFTENSMENU

Består af samme menu som ovennævnt, hertil vinparring med 4 glas samt vand m/u brus.

1.200,- per person
Bemærk at adgang til Tivoli ikke er inkluderet i prisen.

Lyst restaurantlokale med lyskæder og runde lamper hos Brdr. Price i Tivoli

Nytårsmenu

Nytårsmenu hos Brdr. Price

Vær med til at fejre årets sidste dag sammen med os, når vi byder på en helaftensoplevelse med mulighed for at se Tivolis fyrværkeri fra vores terrasse.

Snacks:
3 små amouse-bouches 

1. Servering:
Stegte kammuslinger serveret med beurre blanc på Crémant, finhakket skalotteløg og dildolie

2. Servering:
Bagt torsk med cremet fiskefumet, serveret med spinat, porre og ægte caviar

3. Servering:
Tournedos serveret med selleri-kartoffelpavé og Madeirasauce med morkler

4. Servering:
Cremet hasselnøddekage med hindbærcoulis og sprøde hasselnødder

Drikkelse:
Vinparring med 5 glas vin, vand m/u brud & filterkaffe

Efter middagen serverer vi champagne og kransekage. Kl.23 rykker vi ud på terrassen for at se fyrværkeriet og skåle det nye år ind.

2.200,- per person.

Bemærk at adgang til Tivoli ikke er inkluderet i prisen

Smag på lignende i Haven

  • Over Plænen
  • Mazzoli's Garden
  • wagamama
  • Viften
  • Sticks'n'Sushi - Tivoli Hjørnet
  • Søcaféen
  • Paafuglen
  • Nimb Brasserie
  • Mazzoli's
  • La Vecchia Italia
  • A Hereford Beefstouw
  • Grøften