Parkering

Klik på fanerne herunder

En pige sidder i Linje 8 i Tivoli og kigger ud, mens hun kører gennem Haven.

Forudbetalt parkering med 10% rabat

Ankommer du til Tivoli i bil, har du mulighed for at parkere i parkeringszonerne omkring Tivoli eller i ét af de udvalgte Q-Park parkeringsanlæg, hvor du får 10% rabat. Køb én af de forudbetalte pakker nedenfor og vær sikker på at få en parkeringsplads, når du skal i Tivoli.

  • Få mere rabat med Tivolikort. Læs mere her
  • Praktisk information

    Du booker parkering på www.q-park.dk med Q-Park på følgende måde:

    1. Vælg dit ønskede produkt og dato, indtast dine betalingsoplysninger og registrer din nummerplade.
    2. Efter booking modtager du en e-mail med en bekræftelse og en QR-kode.
    3. Din parkering starter automatisk, når du ankommer til parkeringsanlægget. Bommen åbner, når din nummerplade aflæses, både ved ankomst og afgang.
    4. Hvis nummerpladen ikke bliver aflæst, kan du bruge din QR-kode i scannerne ved bommen. QR-koden giver dig også adgang til anlæggets døre.

    Du kan ankomme op til to timer før din bookede tid. Ekstra parkeringstid bliver automatisk afregnet. Hvis du bliver længere end den bookede tid, afregnes den ekstra parkeringstid også automatisk til anlæggets standardpris via det kort, du brugte ved bookingen.

    Spar på parkering med dit Tivolikort

    Har du et Tivolikort? Få ekstra rabat på parkering, når du booker på forhånd til dit Tivoli-besøg. Se herunder, hvor meget rabat du får, og hvordan du booker.

    Tivolikort Guld: 50% rabat hos Q-Park Vesterport og 25% rabat i mange andre Q-Park-anlæg.

    Tivolikort, Tivolikort Sølv, Wild Card og Wild Card Barn: 15% rabat hos Q-Park Vesterport og i en lang række andre Q-Park-anlæg.


    For at få rabatten skal du hente Tivolis app og tilmelde dig Tivoli Lux, som giver adgang til eksklusive fordele og rabatter – herunder parkeringstilbuddene.

    App i telefon i solskin i Tivoli.

    Parkeringszoner nær Tivoli

    Vær opmærksom på, at København er inddelt i parkeringszoner. Gaderne omkring Tivoli befinder sig i henholdsvis den grønne og den røde zone. På billetautomaterne kan du se, hvilken zone du befinder dig i.

    Der er opsat zonetavler ved alle indfaldsveje til betalingsområdet i Indre By. Zonetavlerne er angivet med blåt. Når du forlader betalingsområdet, vil det være markeret med et lignende skilt, gråt og overstreget.

    Ved tidsbegrænset parkering skal der anvendes p-skive. Husk at indstille p-skiven ved parkeringens start. Påbegyndes parkeringen før en periode med tidsbegrænsning og fortsætter ind i denne, skal viseren indstilles til det tidspunkt, hvor tidsbegrænsningen begynder.

    Veteranbilerne i solskin i Tivoli.