Start dit eventyr
Tivoli rummer både timevis af latter og skøn afslapning i den skønne Have. Herunder hjælper vi dig, til at få planlagt dit næste besøg, så du får mest muligt ud af det.

13. november – 3. januar
Jul i Tivoli
I Bjældevangs sneklædte boder kan du finde julegaver og glitrende pynt eller spise dig julemæt i alt fra honningkager og kæmpeklejner til flæskestegssandwich.
Gå på opdagelse i det betagende julelandskab med tusindvis af funklende grantræer, nyd Tivoli-Gardens juletoner, oplev Lucia-optoget og hvisk dit højeste ønske til Julemanden i hans hyggelige hus på Plænen.
Ankomsten til Haven
Find vej rundt i Tivoli
Havekort
Vil du planlægge dit besøg hjemmefra, kan du få et godt overblik over Tivoli Haven her på havekortet. Se hvilken rute du helst vil tage, for at komme hen til yndlingsforlystelsen og planlæg rækkefølgen på forlystelser, spisesteder, spilleboder, butikker og alt det andet, som Haven har at byde på.

Gå på opdagelse i Tivoli
Skab uforglemmelige minder til 100 events, forkæl ganen med store kulinariske oplevelser, og mærk suset fra flere end 30 forlystelser.
Godt at vide inden dit besøg
Hvad er forskellen på Entré, Turpas og Pakke (Entré + Turpas)?
I Tivoli kan du både få et Tivolikort, hvor du kan tage i Tivoli hele året i åbne sæsoner, men dernæst kan du også købe dagsspecifikke billetter.
Entré giver indgang til at nyde Haven, uden adgang til forlystelserne.
Turpas giver ikke indgang til Haven men til alle Tivolis forlystelser*.
Pakke (Entre og Turpas) giver både indgang til Haven og til alle Tivolis forlystelser* - til den billigste pris.
*Turpas giver ikke adgang til Villa Vendetta og Det Hjemsøgte under Halloween i Tivoli.
Hvornår er et godt tidspunkt at tage i Tivoli på?
Tivoli kan opleves både på de mere stille hverdage og i weekenderne - og haven kan nydes både på en regnvejrsdag og en solrig sommerdag. Tivoli er åbent i forskellige sæsoner, og åbningstiderne varierer i løbet af året. Se åbningstiderne og sæsonerne. Entrébilletterne har variable priser, så tag et kig i kalenderen for at finde den billigste billetpris.
Er Tivoli børnevenligt?
Ja, Tivoli er fyldt med oplevelser for børn i alle aldre. Her kan familien nyde alt fra sjove forlystelser og teater, til musik og hyggelige stunder i Haven. Mange oplevelser er inkluderet i entrébilletten, og der findes både fartfyldte eventyr og rolige aktiviteter for de mindste. Der er flere familievenlige spisesteder i Haven med menuer, der spænder fra klassiske favoritter til retter, der falder i smag hos både børn og voksne. Se Tivolis guide til Tivoli med børn.
Hvilken muligheder er der for gæster med særlige behov i Tivoli?
Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stor indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.
Læs mere om mulighederne.
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.














