Copenhagen Made + In Motion

Oplev koreografi-konkurrencen Copenhagen Made samt dansefestivalen In Motion, hvor vi byder nogle af landets dygtigste dansere velkommen.

Den 7. august vises koreografi-konkurrencen Copenhagen Made. Her dyster danserne om at vinde titlen som årets koreografi. Konkurrencen er et samarbejde mellem Den Kongelige Ballets Fond, Tivoli Balletteater og Dansk Danseteater. 

Dansefestivalen In Motion kan opleves d. 10.-13. august live fra Pantomimeteatret. Her kan du glæde dig til tre dage spækket med dans i alle former.

Copenhagen Made

Dygtige dansere dyster 

Glæd dig til at opleve koreografi-konkurrencen Copenhagen Made. Her dyster nogle af de dygtigste dansere fra Tivoli Balletteater, Den Kgl. Ballet og Dansk Danseteater om at vinde titlen som årets koreografi. Dommerpanelet til konkurrencen består af Nikolaj Hübbe, Balletmester ved Den Kgl. Ballet, Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli og Pontus Lidberg, Kunstnerisk leder af Dansk Danseteater.

Copenhagen Made har til formål at give nye koreografiske talenter mulighed for at videreudvikle deres talent samt fremvise deres koreografi for et stort publikum. Den vindende koreografi vil modtage en kunstnerisk pris på 25.000 kroner og samtlige af koreografierne vil også kunne opleves enkeltvis under In Motion festivalen fra d. 10-13. august.  
 
Copenhagen Made er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden og Fritz H. Schur.

Dansere_tern
In Motion

Klassiske og moderne danseoplevelser

Dansefestivalen, In Motion kan igen opleves på Pantomimeteatret i Tivoli. Festivalen foregår over tre dage, hvor der vises både klassiske og moderne danseforestillinger hver eneste dag. Glæd dig til at opleve både klassisk pantomime og moderne dans fra d. 10.-13. august live fra Pantomimeteatret. 

passion
Dansk Danseteater

The Hollow Men

Som en del af danse festivalen In Motion vises forestillingen, The Hollow Men, som er et værk skabt af den norske koreograf, Ina Christel Johannessen, til Dansk Danseteaters dansere. I værket udforsker dansere og koreograf de forandringer, som verden står overfor lige nu, inspireret af forfatteren T. S. Eliots mørke og drømmende digt fra 1925 af samme navn.

Hollowmentern

program

Søndag 7. august-
13.30 Harlekin Mekanisk Statue 
15.00 Pjerrots Fataliteter 
18.00 Copenhagen Made koreografi-konkurrence

Onsdag 10. august-
17.30 Harlekin fristet af Gratierne
18.30 Forestilling fra Copenhagen Made (ny koreografi)
20.00 Forestilling fra Copenhagen Made (ny koreografi)
21.00 Dansk Danseteater med The Hollow Men

 

Torsdag 11. august-
17.30 Den bedragne Skrædder
18.30 Forestilling fra Copenhagen Made (ny koreografi)
20.00 Forestilling fra Copenhagen Made (ny koreografi)
21.00 Dansk Danseteater med The Hollow Men

Lørdag 13. august-
17.30 Harlekin fristet af Gratierne
18.30 Forestilling fra Copenhagen Made (ny koreografi)
20.00 Forestilling fra Copenhagen Made (ny koreografi)
21.00 Dansk Danseteater med The Hollow Men

 
Filtrér Alle
Periode