Specialklassen

Specialklassen
ER DET FOR MEGET?
I en tid hvor verdensfreden synes at være mere ustabil end en dansk tarm efter karry. I et land hvor ulve og andre kriminelle bander truer styrken i aftenkaffen og sprødheden af morgenbrødet. Og i en verden hvor kønsflydende aktivister med blåt hår generer voksne mænd i lykra med åreknuder - der må man spørge sig selv:
Er det for meget?
Kan vi snart holde til flere ting, der går over vores grænser, og hvem i hede hule
h#%&€ har sat prisen på kærnemælk op med 30 procent?!
Og som om alt dette ikke var nok, så kommer Specialklassen igen på en stor comedy tour rundt i landet!
I snart 20 år har de improviserende komikere Kasper Gattrup, Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard været leveringsdygtige i helt og aldeles uforberedte shows, hvor publikum, udover at have betalt for billetten, også har måttet fodre de tre midaldrende mænd med inputs og forslag til deres vanvittige scener, sange og sketches, som hver aften fødes for første gang på scenen.
Og nu gør de det altså igen med showet Er Det For Meget?
Spilletider
Glassalen
370 kr.
Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Praktisk information
Dit comedybesøg
Spillested
Glassalen.
Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid.
Åbningstider i Glassalen
Dørene til Glassalen åbnes en halv time før forestillingens start.
Forestillingens varighed
Forestillingen varer ca. 2 timer inklusiv en pause på 20 minutter.
Garderobe
Fri og ubemandet garderobe.
Aldersanbefaling
Anbefalet fra 6 år. Alle børn er forskellige, og vi anbefaler, at forældre vurderer individuelt om forestillingens historie og tema er passende for deres børn. Der er ikke adgang til forestillingen for børn under 3 år.
Bar/restauranter
Glassalens barer er åbne inden forestillingen og i pausen. Herudover er der rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden forestillingen. Læs mere her.
Gæster med særlige behov
Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stort indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.
Læs mere om mulighederne HER.
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.