For arrangører

H.C. Lumbye-statuen foran Tivolis Koncertsal, oplyst af smukke lysdekorationer, med farverige blomster i forgrunden.

Tivolis Koncertsal

Tivolis Koncertsal er en af landets største sale med fantastisk akustik og en stor, fleksibel scene, der egner sig til gennemførelse af store teater- og musicalopsætninger, koncerter, shows, generalforsamlinger og lignende.

Indre af Tivolis Koncertsal med det ikoniske scenetæppe dekoreret med fantasifulde figurer i blå og grønne farver, set fra publikumspladserne.

Praktisk Information om Tivolis Koncertsal

  • Kapacitet: Varierer efter scenografi og opsætning, men max 1.663 samt 6 kørestolspladser. Der skal udarbejdes en salsplan for hvert enkelt arrangement. Der er teleslynge i udvalgte områder.
  • Faciliteter: Der er kunstnergarderober og opholdsrum hvor der er vaskemaskine, tørretumbler og et lille køkken.
  • Foyerområde: Der er garderobe, toiletter og bar i foyerområdet. Tivoli varetager alt salg.
  • Scenestørrelse: Scenen er ca. 170 m2, 17 m x 10 m (B x D).
  • Proscenium: 5,60 m høj i siderne og 6,20 m høj i midten.
  • Lys og lyd: Koncertsalen lejes uden lys- og lydudstyr.
  • Adgangsforhold til Tivoli: Der er begrænset adgang for bilkørsel i Tivoli. Køretøjer med ærinde i Tivolis Koncertsal er kun tilladt op til en halv time før Tivolis åbningstid. Kørsel er igen tilladt efter lukketid, når alle gæster har forladt Haven. Adgang skal ske via Køreporten, Tietgensgade 12, 1704 København V. Se Tivolis åbningstider her.
  • Download saloversigt, gulv
  • Download saloversigt, balkon
  • Glassalen

    Glassalens arkitektoniske særpræg og specielle atmosfære er skabt af Poul Henningsen, der genopførte Glassalen i 1946. Som fuldt udrustet teatersal med drejescene og professionel lyssætning egner den sig fortrinligt til teater, koncerter og events.

    Glassalen i Tivoli, set fra publikumsrækkerne. Den klassiske scene er omkranset af detaljerede røde og gulddekorationer og oplyst af en stor lysekrone.

    Praktisk Information

    • Kapacitet: 965 samt 2 kørestolspladser. Der er teleslynge i udvalgte områder.
    • Faciliteter: Der er kunstnergarderober og et opholdsrum på 18 m2 med lille køkken.
    • Foyerområde: Glassalen har ikke et foyerområde. Barer er placeret i publikumsområdet, mens ubemandet garderobe og toiletter forefindes i tilstødende lokale.
    • Scenestørrelse: Scenen er ca. 107 m2, 12m x 9m (B x D)
    • Proscenium: 4,3 meter høj
    • Orkestergrav: Der er ikke mulighed for orkestergrav.
    • Lys og lyd: Glassalen lejes med standard hvidt lys og med lydudstyr
    • Adgangsforhold til Tivoli: Der er begrænset adgang for bilkørsel i Tivoli. Køretøjer med ærinde i Glassalen er kun tilladt op til en halv time før Tivolis åbningstid. Kørsel er igen tilladt efter lukketid, når alle gæster har forladt Haven. Adgang skal ske via Køreporten, Tietgensgade 12, 1704 København V. Se Tivolis åbningstider her.
  • Download salsoversigt
  • Download fact sheet
  • Fotos af Glassalen

    Kontakt os

    Kontakt os med din forespørgsel vedrørende Koncertsalen og Glassalen.

    Valgfrit

    Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik, som du kan læse her