Mens vi venter spændt på SommerKlassisk 2024, giver vi dig nu muligheden for at lægge hele tre forskellige koncerter med den klassiske musiks skønneste værker under juletræet.
Glæd dig til magi i Tivolis Koncertsal, når stjernepianisten Yuja Wang inderligt kaster sig over klaverværker af blandt andre Debussy, Chopin og Beethoven.
Vi kan ikke afvise ufine tricks, skøre historier og stor munterhed, når de to musikalske duellanter og musiknørder Mathias Hammer og Frederik Cilius mødes til musikduel og en perlerække af klassiske hits flankeret af Tivoli Copenhagen Phil.
Og sidst men ikke mindst inviterer vært Mathias Hammer til Mesterstykker i Tivoli #3 med værker af Bach, Beethoven og Brahms – alt sammen krydret med gode musikanekdoter og elskede melodier. Under kyndig ledelse af dirigent Nathanaël Iselin sætter dygtige solister og Tivoli Copenhagen Phil mesterstykkerne på nodestativerne og leverer det bedste af det allerbedste.
Foto: Tivoli, Camilla Winther, Ida Guldbæk Arentsen
Tivoli er en forlystelseshave med eget symfoniorkester.
Tivoli Copenhagen Phil er et symfoniorkester med godt 70 fastansatte musikere, der spiller i Tivoli om sommeren som del af SommerKlassisk. Om vinteren spiller orkestret under navnet Copenhagen Phil som landsdelsorkester for hele Sjælland med base i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums koncertsal på Rosenørns Allé.
SommerKlassisk er støttet af
Augustinus Fonden
Stjernestunder er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond,
Knud Højgaards Fond og William Demant Fonden