Sigurd og Symfonyorkestret


Sigurd og Symfoniorkestret
Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent: Susanne Vibæk Svanekier
Medvirkende: Sigurd Barret & dansere fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense
Program
Værker fra Sigurd og Symfoniorkestret
Det er nu 25 år siden, at Sigurd og Symfoniorkestret så dagens lys og fik hele Danmark til at synge med på “Symfo-1, symfo-2, symfo-3”. De mange udødelige sange har for længst vist klassikerpotentialet i deres sejrsgang gennem børneværelser landet over i både billede og lyd, men intet kan måle sig med den ægte vare. Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere hele Danmarks Sigurd på scenen i Tivoli sammen med Tivoli Copenhagen Phil, der til koncerten forvandler sig til ”Kontrabassen Lassen-Madsen”, ”Trækbasunen Troels” og alle de andre finurlige instrumentpersonligheder. Personligheder, der er udsprunget af en unik og krøllet musikerhjerne, der utrætteligt arbejder for musikkens, kunstens og videnskabens udbredelse i Danmark.
Sigurd og Symfoniorkestret er en oplevelse for hele familien, både for inkarnerede Sigurd-fans og dem, der for allerførste gang skal ind at opleve det store symfoniske brus - men så sandelig også for orkestret, der med uforlignelig energi og overraskende kækhed træder frem som de store kunstnerpersonligheder, de jo også er. Orkestrets solospillere stiller sig frem på skift og præsenterer orkestrets instrumentgrupper med humor, swing og gnistrende virtuositet, og vi skal møde både jagthorn, båthorn, følehorn og næsehorn, inden vi alle i kor synger ”SIKKE NOGET BRATSCH!” - i selskab med dansere fra Det Kongelige Teaters Balletskole Odense og et stort børnekor. Kom til en koncert, der uden tvivl vil bringe smilet frem på både store og små i en oplevelse, hvor Sigurds generøse musikalitet med største naturlighed slår bro over generationer, mens vi sammen oplever nogle af den klassiske musiks allerstørste hits.

Spilletider
Tivolis Koncertsal
210 - 305 kr.
Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Tivolis Koncertsal.
Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.
Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en time før koncertens start.
Koncertens varighed
Ca. 50 minutter uden pause
Bar/restauranter
Koncertsalens barer er åbne inden koncerten og i pausen. Der ligeledes rig mulighed for at spise i en af Tivolis mange restauranter inden koncerten i Haven.
Gæster med særlige behov
Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stort indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.
Læs mere om mulighederne HER.
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.