Nøddeknækkeren 2018

Der er juleeventyr for hele familien, når balletklassikeren igen indtager Tivolis Koncertsal med imponerende piruetter, funklende stjerner og symfonisk musik. Tivolis Nøddeknækkeren er set af over 100.000 julegæster.

Fra 23. november - 23. december

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Kom med ind i unge Claras drømmeverden, når hun efter en begivenhedsrig juleaften falder i en eventyrlig søvn, og vågner i verdens bedste drømmeland: Tivoli. Sammen med Harlekin, Columbine, Pjerrot og hendes elskede Nøddeknækker, får Clara en nattesøvn, hun sent vil glemme fuld af eventyr, dans og musik.

Dronning Margrethe er igen den kyndige hånd bag forestillingens dekorationer og kostumer, som vil danne rammen om Tivolis balletchef Peter Bo Bendixens koreografi. Trin og klæder bliver akkompagneret af Tivoli Copenhagen Phil, som hver spilleaften vil fylde koncertsalen med Tjajkovskijs musik anført af dirigeret af Henrik Vagn Christensen.

Tivolis balletchef Peter Bo Bendixen glæder sig til jul:

“Der er ingen jul uden Nøddeknækkeren, og det er fantastisk at bidrage til Tivolis julestemning med en juleforestilling, der endda har Tivoli anno 1874 som ramme. Juleeventyret om Nøddeknækkeren er én af mine absolutte favoritter; en sand klassiker, der emmer af eventyr og magi for børn og deres familier. Med Dronningens øje for den lille ekstra detalje i såvel scenografi som kostume, venter der publikum en verden at gå på opdagelse i."

Nøddeknækkeren får repremiere i Tivolis Koncertsal d. 23. november 2018

Anmeldelser

“Nøddeknækkeren rummer det hele. Folkelig kunst på et fornemt plan – en stor indsats af orkester og ensembler.”

Frederiksborg Amts Avis, 2016

“Julemagi for hele familien. Livemusik, ballet i verdensklasse og overdådige kostumer.”

Børn i byen, 2016

“Den elskede børneballet er kun blevet bedre. Det skyldes ikke mindst, at Tjajkovskijs udødelige musik nu bliver spillet live af det veloplagte Tivoli Copenhagen Phil.”

CPH Culture, 2016

“Lige til at blive i perfekt julehumør af.”

XQ28, 2016

“Hvis du savner en kulturel begivenhed, der kan samle børn, voksne og gamle i julemåneden, så er Tivolis Nøddeknækker perfekt.”

Teaterbloggen.dk, 2016

“I sandhed magiske øjeblikke.”

Kulturtid, 2016

“Strålende karakterskuespil.”

Teater 1, 2016

Dronning-Margrethe_230x230
DRONNING MARGRETHE

Dronningens samarbejde med Tivoli går tilbage til 2001. Dronning Margrethes scenografiske arbejde i og uden for Tivoli:

2017: Askepot, Pantomimeteatret Tivoli
2016: Nøddeknækkeren, Tivolis Koncertsal
2016: Askepot, Pantomimeteatret Tivoli
2014: Nøddeknækkeren, Tivolis Koncertsal
2013: Den standhaftige Tinsoldat, Pantomimeteatret Tivoli
2012: Nøddeknækkeren, Tivolis Koncertsal
2009: Svinedrengen, Pantomimeteatret Tivoli
2007: Fyrtøjet, Pantomimeteatret Tivoli
2005: Tommelise, Pantomimeteatret Tivoli
2004: Skibsdrengens fortælling, Svalegangens Dukketeater, Århus
2001: Kærlighed i Skarnkassen, Pantomimeteatret Tivoli
2000: Snedronningen, JJ Film
1991: Et Folkesagn, Det Kongelige Teater
1987: Hyrdinden og Skorstensfejeren, Danmarks Radio TV

Derudover har Dronning Margrethe haft scenografisk arbejde på Susanne Heerings Balletskole i Næstved.

Peter-Bo-Bendixen_230x230
PETER BO BENDIXEN

Peter Bo Bendixen har siden 2006 været balletchef i Tivoli. Ud over at være koreograf på Nøddeknækkeren er han ansvarlig for Tivoli Ballet Teater på Pantomimeteatret, dets dansere og Tivolis balletgæstespil.

Peter Bo Bendixen blev optaget på Den Kgl. Ballets elevskole i 1974 og ansat som danser ved Den Kgl. Ballet i 1983. Som danser slog Peter Bo Bendixen igennem, da John Neumeier i 1985 skabte titelpartiet til ham i balletten Amleth.

I 1986 blev han ansat som danser i John Neumeiers kompagni Hamburg Ballett. I 1989 vendte Peter Bo Bendixen tilbage til Den Kgl. Ballet, hvor han i 1991 blev udnævnt til solist og i 1993 til solodanser.

Peter Bo Bendixen har på Det Kgl. Teater danset en række vigtige hovedpartier blandt andet titelpartiet i Amleth, Albrecht i Giselle, Struensee i Caroline Mathilde, Romeo i Romeo og Julie, titelpartiet i Onegin, Junker Ove i Et Folkesagn, Gennaro i Napoli, Edouard i Livjægerne og titelpartiet i Pulcinella.

2016-08-15-Henrik-Vagn-Christensen_300x300
henrik vagn christensen

Henrik Vagn Christensen, der er uddannet fra musikkonservatorierne i Aalborg, Aarhus og København, er en alsidig dirigent med et repertoire, der spænder over en bred vifte af kunstarter og genrer som symfonier, ny musik, opera, operette og musicals. 

Henrik Vagn Christensen regnes for Danmarks førende balletdirigent, og han har været tilknyttet Det Kongelige Teater fra 1996-2012. Siden 2013 har han været tilknyttet New York City Ballet.

Nøddeknækkeren
TIVOLI COPENHAGEN PHIL

Nøddeknækkeren akkompagneres af Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil, der ved hver forestilling vil have 68 musikere i orkestergraven. 

Praktisk information

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Koncertsalen
Dørene åbnes en time før forestillingens start.

Forestillingens varighed 
Forestillingen varer ca. 2 timer inkl. pause.

Aldersanbefaling
Anbefalet fra 6 år. Alle børn er forskellige, og vi anbefaler, at forældre vurderer individuelt om forestillingens historie og tema er passende for deres børn.

Garderobe
Bemandet betalingsgarderobe.

Bar/restauranter
Koncertsalens barer er åbne inden forestillingen og i pausen. Drikkevarer kan forudbestilles til pausen inden forestillingsstart. Herudover er der rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden forestillingen. 
Læs mere her.

 

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V. 
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.

Handelsbetingelser og byttepolitik

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Her kan du benytte busser, S-tog, Øresundstog, Regionaltog og IC-tog. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01.

Ledsagerbilletter udstedes mod forevisning af ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Der er teleslynge til rådighed til arrangementet. Læs mere her. 

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
23. november
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
24. november
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
25. november
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
28. november
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
29. november
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
30. november
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
1. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
2. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
5. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
6. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
7. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
8. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
9. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
12. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
13. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
14. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
15. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
16. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
19. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
20. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
21. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
22. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
23. december
215,00 - 635,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Tap for at aktivere kortet