Rasmus Klumps verden

Rasmus Klumps Verden

Rasmus Klumps Verden er fuld af eventyr! Pingonesien, legeøer og kravlerør ligger side om side, og hver dag kan du besøge Rasmus Klump i hans fine hus.

Rasmus Klumps Verden er et legeunivers for børn i alle aldre. Det er en oase midt i Tivoli, hvor der er fri adgang for Havens gæster, og hvor du kan spise din medbragte mad, mens børnene boltrer sig.

I alt er der 40 forskellige aktiviteter i det 1.300 m2 store aktivitetsområde, der er delt op i to sektioner: et for de helt små børn, hvor man lander blødt, hvis man skulle falde på halen, og et område til de lidt større børn, der gerne vil udfordres.

Rasmus Klumps skib, Mary, ligger på ryggen af den 14 meter lange hval Valde, der også lægger gab til pandekage- og puslehuset.

I kan også tage en tur i verdens første Rasmus Klump-forlystelse "Fyrtårnet", som er til børn, der kan lide sus i maven, uden det bliver for vildt.

RasmusKlump_tern
Fuld af aktiviteter

Sommerpakke

Download den gratis aktivitetspakke til din sommerferie.

Mangler du lidt aktiviteter til indendørs sommerhygge? Min spritnye aktivitetspakke er fuld af tegninger til farvelægning og prik-til-prik tegninger - du finder endda en stor strand-labyrint, som du kan hjælpe mig og mine venner ud af. Alle motiverne emmer af sommerferie, strand og sol, så det er bare at komme i gang.

Download

RK_pandekage_png_370x472
Vær med!

Rasmus Klumps Pandekageklub

Ohøj venner! 

Jeg håber, at I vil blive en del af min spritnye klub. Den er for alle, og jeg lover, at den bliver fuld af sjov og ballade.

Som medlem af Pandekageklubben kan du se frem til en masse spændende oplevelser og fordele sammen med mine venner og mig. Du får blandt andet:

  • En fødselsdagsgave på din fødselsdag til og med du bliver 10 år 
  • Invitationer til særlige Rasmus Klump events 
  • Spændende nyhedsbreve med aktiviteter, du kan lave derhjemme
  • Særlige klubtilbud i min webshop


Sådan tilmelder du dig: 

  • Log ind på din Mit Tivoli-profil. Har du ikke en, er den nem og gratis at oprette
  • Scroll ned på siden og find "Rasmus Klumps Pandekageklub" 
  • Du tilmelder dit eller dine børn ét ad gangen
  • Rigtig god fornøjelse

Tilmeld dig nu

Forlystelse

Tag en tur i Fyrtårnet

Sejl afsted på søde havdyr i Rasmus Klump-forlystelsen Fyrtårnet. Turen er perfekt til børn, der kan lide sus i maven - uden det bliver for vildt.

Ta’ mor, far eller søster med på tur, tramp i pedalerne og se hvor højt I kan komme op.

Fyrtårnet er verdens første og hyggeligste Rasmus Klump-forlystelse, og alle over 120 cm er velkommen om bord. Er du kun 90 cm, kan du tage turen sammen med én på min. 14 år.

Det koster 1 billet à 30 kr. eller turpas at prøve Fyrtårnet.

Hoved_png
transparent_2x2

Slip bjørne-legen løs

Legepladsen

Rasmus Klump og hans venner er altid klar på nye eventyr. Tag med i hans sjove legeunivers, hvor fantasien og energien får frit løb. Legepladsen er fuld af udfordringer og sanseoplevelser, som også appellerer til de lidt større børn.

Legepladsen omfatter tre tårne, som er forbundet med hængebroer, udsigtsposter, klatrenet, stjernekikkerter og plateauer i flere niveauer. Hop om bord på skibet Mary, gå på opdagelse i høje fyrtårn eller leg på ryggen af den 14 meter lange hval Valde.

Der er fri adgang for Havens gæster, og når det er tid til en pause, kan I nyde jeres medbragte mad eller snuppe en Rasmus Klump pandekage i Pandekagehuset.

Puslehuset

Pusletid

I Rasmus Klumps Verden har vi selvfølgelig også tænkt på de allermindste.
Puslehuset er en stille oase, hvor du har alt, hvad du skal bruge til dit barn. Du kan varme din flaske eller babymad i mikroovnen, mor kan amme i de bløde stole, og så er der selvfølgelig også fine muligheder for at pusle.

Du finder Puslehuset midt i Rasmus Klumps Verden, så du har aldrig langt til de gode faciliteter.

tern_haven
transparent_2x2

Pandekagehuset

Rasmus Klump elsker pandekager!

Besøg hans duftende pandekagehus og smag Rasmus Klumps yndlingspandekage med syltetøj. Der er også lækker økologiske baristakaffe til mor og far og ispinde til alle søde børn.

Her kan du også købe de fine Rasmus Klump-bamser, -bøger og -legetøj. 

Loading icon
Tap for at aktivere kortet