
Træd ind i et sandt juleeventyr
Magiske juleoplevelser for store og små venter til Jul i Tivoli. Haven stråler, grantræerne dufter, og tusindvis af funklende lys skal nok få dig i julestemning. Jul i Tivoli er på CNN’s liste over verdens bedste julemarkeder, så du kan godt glæde dig til at nyde en hyggelig slentretur, få røde kinder i forlystelserne, lade dig friste i de sneklædte boder – og meget mere.
Julemagi for de yngste
Tænd julelys i børnenes øjne, og skab uforglemmelige minder på jeres juleeventyr i Tivoli.
Her kan I besøge julemandens hus og hviske ønsker i hans øre, få timevis af grin og hvin i de børnevenlige forlystelser, nyde julegodter fra boderne og finde nye overraskelser bag hvert et grantræ.
Hop ombord i Nissetoget, mød skovens søde dyr og få sug i maven i alle dine yndlingsforlystelser.

Julens magiske oplevelser
Gå på opdagelse i det betagende julelandskab med tusindvis af funklende grantræer, nyd Tivoli-Gardens juletoner, oplev Lucia-optoget og hvisk dit højeste ønske til Julemanden i hans hyggelige hus på Plænen.

Afslut året med manér
Nytår i Tivoli
I Tivoli kan vi hjælpe med at gøre din nytårsaften uforglemmelig. Nyd nytårsmiddagen i Tivoli sammen med venner og familie, mens der serveres retter fra et overdådigt menukort.
Som afslutning på aftenen kan du opleve det spektakulære fyrværkeri, der med sit farverige display markerer starten på det nye år.
Julemagi i teatermørket
I Tivolis Koncertsal og Glassalen er der julemagi på scenen, som løfter julestemningen til nye højder.
Pynt og gaver med Tivoli-magi




















