Grøntsagsbuketter med Aarstiderne

Grøntsagsbuketter med Aarstiderne
Kom forbi Aarstidernes bod og oplev, hvordan friske grøntsager og krydderurter kan forvandles til kreative mini grøntsagsbuketter. I vores grønne telt midt i Familieområdet inviterer vi børn og voksne til en sanselig oplevelse, hvor grøntsagerne kommer helt tæt på. Her kan du skabe din egen lille buket af grøntsager, blomster og krydderurter, og samtidig udforske råvarerne med alle sanser. Du kan smage, dufte, se og mærke de forskellige grøntsager og urter og opleve, hvor mangfoldige og inspirerende naturens ingredienser er. Uden for teltet kan du også udfordre familie og venner i Aarstidernes kryds og bolle-spil på grusarealet. Her er der plads til leg, grin og små konkurrencer for både børn og voksne. Kig forbi vores grønne univers, og vær med til at skabe, smage og lege med sæsonens grøntsager og urter.
Om Aarstiderne
Aarstiderne er en dansk virksomhed, der leverer økologiske råvarer, måltidskasser og dagligvarer direkte til private og virksomheder. Aarstiderne arbejder med fokus på økologi, sæson og bæredygtighed. Måltidskasserne består primært af sæsonbaseret frugt og grønt samt opskrifter, der gør det nemmere at lave sund og varieret mad i hverdagen.
Starttidspunkt
29. – 30. august
Sted
Pris
Gratis med Tivoli entré











