Holdoversigt og optagelse

Undervisning på rette niveau
Tivoli Balletskole
Holdopdeling og undervisning tilrettelægges ud fra elevernes behov og ballettekniske kompetencer. Vi har derfor niveauinddelte hold, så vi kan levere optimal undervisning.
Kontakt Balletskolen på balletskolen@tivoli.dk, så vi sammen kan vurdere hvilket hold og niveau, som passer bedst til dig.
Efter Pre-Ballet (3-8 år) er holdene inddelt i niveauerne 1-5, hvor du kan starte på et hold uanset alder og tidspunkt, alt efter dit ballettekniske niveau.
I løbet af sæsonen vurderer vi elevernes udvikling, og det er muligt at blive flyttet til et højere niveau, hvis den balletmæssige udvikling taler for det. I slutningen af en sæson, sender vi niveauanbefalinger for den kommende sæson.
Tivoli Balletskole tilbyder også undervisning, der ikke er niveau-inddelt.

Pre-Ballet
PRE-BALLET er inddelt i PB1, PB2, PB3 og PB4. Det er holdene for vores yngste elever, hvor vi arbejder os ind på ballettens svære basisteknik. På holdene arbejdes der med motorik, musikforståelse, styrke og smidighed, mens vi slipper kreativiteten løs.
Eleverne forberedes her til optag på Niveau 1.
PB1
Fra 3 til 4 år.
Her opdager vi det kreative univers og øver os på at lære i fællesskab.
PB2
Fra 4 til 5 år.
Her udforsker vi kroppen gennem motoriske og musikalske øvelser. Kreativiteten åbner for nye opdagelser af kroppen.
PB3
Fra 6 til 7 år.
Vi finpudser motorikken og skruer op for de fysiske krav balletten stiller.
PB4
Fra 7 til 8 år.
Vi forbereder eleverne til Niveau 1 gennem floor barre og komplekse motoriske øvelser.