Fantasien og nysgerrigheden er i fokus, når eleverne udforsker legelandet og skal skabe nye lege ved hjælp af deres sanser og fantasi. Til slut formidler de deres ideer skriftligt eller visuelt, og afleverer dem i Rasmus Klumps hus.
En unik interaktiv forestilling, hvor eleverne skal hjælpe den lille havfrue på hendes eventyrlige mission for at redde en forstenet Tivoli-Garder, der er fanget på bunden af Tivolis Akvarium. Undervejs skal eleverne og havfruen samarbejde for at missionen kan lykkes.
Med inspiration fra det Halloween pyntede Tivoli finder eleverne ud af, hvilke ord og elementer, der er gode til at skabe uhygge. Ud fra det laver de deres egen gyserords-samling, der bliver til en uhyggelig historie. En mulighed for at dykke ned i litterære virkemidler og genrekendetegn.
Julemanden er forvirret, for han har mistet hukommelsen og han har brug for elevernes hjælp til at genskabe fortællingen om julen. Dette gør de ved at lede i hans kuffert, som er fyldt med ting der kan genskabe julemandens hukommelse. Der er fokus på fantasi, kreativ historiefortælling og mundtlig formidling.
Undervisning i Tivoli finder sted alle hverdage mellem 9.15 - 15.00, afhængig af sæson og det valgte undervisningsforløb. Det nøjagtige tidspunkt fremgår af den fremsendte bekræftelse.
Tivoli åbner kl. 11.00 Kun klasser, der deltager i et undervisningsforløb inden kl. 11.00, har adgang til Tivoli før åbningstid.
Klasserne bedes ankomme 5 min. inden undervisningsforløbet starter. Hvis I ikke bliver mødt af Tivolis underviser ved ankomst, bedes I samles ved den runde bænk i Haven ved Hovedindgangen, hvor jeres underviser møder jer.
Starter jeres undervisningsforløb kl. 13.15, skal du hente Turpas til klassen i Tivoli Service Center, når I ankommer. I er naturligvis velkomne til at fortsætte opholdet i Tivoli efter undervisningen. Efter kl. 15.00 er det muligt at tilkøbe et Turpas til resten af dagen.
Sæsoner i Tivoli Sommer i Tivoli: 4. april - 21. september Halloween i Tivoli: 3. oktober - 2. november Jul i Tivoli: 14. november - 4. januar 2026
Priser
Prisen er 105 kr. pr. elev/lærer inklusiv entré, undervisning og Turpas gældende til kl. 15.00.
Undervisning uden for Tivolis sæsoner: 65 kr. pr. elev/lærer
Turpas gældende til efter kl. 15.00 kan købes i Service Center ved Hovedindgangen til 135 kr.
Mad og drikke
Det er muligt at bestille en skolefrokost til jeres klasse.
I kan vælge mellem følgende menuer: Tivoligrillen: Hamburger eller hotdog med pommes frites og 1 vand Rutschebanegrillen: Veggie- eller chicken sticks med pommes frites og 1 vand Rasmus Klumps Pandekagehus: Valgfri madpandekage og 1 vand
85 kr. pr. menu. Voucher kan på dagen indløses til en af ovenstående menuer. Skolefrokost kan på dagen indløses indtil kl. 17.00.
Er I færre end 15 elever/lærere, kan I bestille ved at kontakte: sales@tivoli.dk
Havens øvrige spisesteder har naturligvis åbent, men vær opmærksom på, at det ikke er muligt at købe mad- og drikkevarer under selve undervisningsforløbet. Det er selvfølgelig også muligt at medbringe madpakker.
Generelle betingelser
Adgang fra Tivolis Hovedindgang
Billetter refunderes ikke
Alle, der deltager, skal købe billet. Tivolikort er ikke gyldigt til undervisningsforløb.
Gælder for en klasse under ledsagelse af minimum én lærer - der faktureres for min. 10 personer
Tilbuddet gælder for både lærere og elever
Tilbuddet gælder ikke i weekenden
Tilbuddet gælder følgende gruppetyper: folkeskole, privatskole, specialklasser samt gymnasiale uddannelser
Gælder ikke for voksenuddannelser
Ved udeblivelse på dagen efterfaktureres der differencen op til prisen på entré- og turpaspakken
Pris er 105 DKK pr. elev/lærer inklusiv entré, undervisningsforløb og Turpas gældende til kl. 15.00
Tivolis undervisere strukturerer og tilpasser det faglige stof bedst muligt til din klasse. Vi forventer at klassen er forberedt på, at de skal have undervisning, og at du på dagen tager det pædagogiske ansvar.
Forlystelser i Tivoli
I de fleste af Tivolis undervisningsforløb inddrages Haven eller en eller flere forlystelser. Desværre kan der på dagen opstå driftstop. I det tilfælde ydes ikke kompensation. I stedet vil Tivolis underviser foreslå andre forlystelser eller igangsætte alternative øvelser.
Forlystelserne åbner kl. 11.15. Bemærk at der kan være ændrede tider under Halloween og Jul i Tivoli - se venligst skilte ved indgangene eller læs mere under hver forlystelse på tivoli.dk.
Starter jeres undervisningsforløb kl. 13.15, skal du hente Turpas til klassen i Tivoli Service Center, når I ankommer.