Broderi og visible mending med Lille Klode

Broderi og visible mending med Lille Klode
Lille Klode er et kreativt broderiunivers skabt af Natasja Hjerrild Rosenquist, der med nål og tråd inspirerer til at give tøj og tekstiler nyt liv. Gennem broderi og visible mending viser hun, hvordan små sting kan forvandle slidte favoritter til personlige skatte med masser af karakter og historie.
Natasja holder særligt af at fortolker naturen i sine broderier og finder inspiration i naturens former og farver og vilde blomster. Gamle skjorter, jakker og duge får nyt liv, når de udsmykkes med fine naturmotiver og kærligt håndværk.
Hun står bag bøgerne "Lille Klode – en introduktion til broderi og visible mending" (2023) og "Brodér Naturen – sting for sting" (2025), og i oktober 2026 udkommer hendes tredje bog, "Forny din garderobe – giv dit tøj længere levetid sting for sting." Derudover afholder Natasja workshops, hvor både begyndere og øvede kan lære broderiets grundlæggende sting og teknikker.
Om Natasja Hjerrild Rosenquist:
Natasja Hjerrild Rosenquist er brodøse, forfatter og grundlægger af Lille Klode. Med en stor kærlighed til naturen, håndværket og det langsomme skabende arbejde inspirerer hun andre til at se skønheden i det uperfekte og give nyt liv til deres tekstiler. Gennem sine broderier, bøger og workshops deler hun sin passion for kreativitet, bæredygtighed og fortællinger syet sting for sting.
Tid: kl. 11 - 17 alle dage i festivalperioden
Sted: På terrassen ved Original Coffee ved Koncertsalen
Workshop
Kom og vær med og få selv broderiet i hænderne. Lær enkelte sting og teknikker og lad dig inspirere til hvordan du kan reparere, forny og sætte et personligt præg på dit tøj og andre tekstiler.
Lav din egen lavendelpose
Til denne workshop lærer du med simple sting at brodere en lavendel og sy din egen lille lavendelpose, som vi fylder med tørret økologisk lavendel. Du får lavendelposen med hjem, så den kan pryde og dufte i din tøjskuffe.
Dato den 30. august og den 5. september
Tid kl. 13 - 16
Visible mending - Darning
Til denne workshop lærer du den klassiske lappeteknik darning. Darning er en smuk og praktisk væveteknik som kan bruges til at skjule både huller og pletter, og derved give tøj og andre tekstiler nyt liv.
Dato den 6. og 12. september
Tid kl. 13 - 16
Starttidspunkt
29. august – 13. september
Sted
Pris
Gratis med Tivoli entré














