Thykassen

Tivoli Food Festival

Thykassen

Mille fra Thykassen kommer til Tivoli – med smagen af Thy i bagagen!

Thykassen er en innovativ virksomhed, der arbejder med både lokalt og socialt ansvar. De leverer friske grøntsager og råvarer til både lokale og turister, og deres produkter stammer direkte fra den friske vestenvind og Thy’s frodige jorde. Mille, som står bag Thykassen, ruller ind i Tivoli med en last af økologiske lækkerier, der er dyrket med kærlighed og respekt for naturen.

Thykassen henter det bedste fra de små, dedikerede avlere i Thy og bringer det direkte til din tallerken. De tilbyder knasende sprøde grøntsager og urter, der dufter af dansk sommer. Skabt i Klitmøller og med lokalsamfundet i centrum, leverer Thykassen økologiske og nyhøstede grøntsagskasser fra lokale producenter til husstande på månedsabonnement og til turister på ferie i Thy.

Virksomheden sætter fokus på lokale og sæsonprægede fødevarer, bæredygtighed og at bidrage til den grønne omstilling. De arbejder målrettet på at få mere grønt på tallerkenen og sprede viden om jord-til-bord tankegangen. Visionen er at genskabe kontakten mellem lokalsamfundet og de nærliggende leverandører, så alle kan få adgang til bæredygtige og lokale produkter.

  • Spilletid

    17. – 18. maj

  • Sted

    Foran Plænen

  • Pris

    Gratis med Tivoli entré

Mere som dette