Omni. coffee roastery

Tivoli Food Festival

Omni. coffee roastery

Kaffeoplevelser direkte fra Thy

omni. er et mikroristeri i Vorupør i hjertet af Thy. Kafferisteriet drives af Laura Rannje, der startede virksomheden i 2023, da hun flyttede til Thy fra København.

Kaffebønnerne, som hun rister, er specialty coffee og ristes 'omni', med bønnens oprindelse i fokus. Risteprofilerne designes efter hver kaffebønnes unikke potentiale og smagsnuancer. Ristningen af bønnerne foregår ressourcebevidst og nænsomt.

Bønnerne udvælges med omhu efter et princip om at handle med ansvarlige, transparente samarbejdspartnere – altid med smag, kvalitet og sæson for øje. Udvalget af kaffebønner skifter løbende, primært baseret på sæson.

De udvalgte kaffebønner klassificeres som Specialty Coffee, som er en betegnelse for den højeste kvalitet på tværs af alle led i værdikæden. ‘omni’ er en ristemetode, der fremhæver bønnens smagsnuancer og terroir, og ristes således, så den kan bruges til både filter og espresso.


omni. coffee roastery har poser af friskristet specialty kaffe med i Tivoli samt salg af filterkaffe. Udvalget af kaffe er bredt og rummer nuancer til enhver smag. Al kaffe er ristet i Lauras mikroristeri i Vorupør, Thy.

 

  • Spilletid

    17. – 18. maj

  • Sted

    Foran Plænen

  • Pris

    Gratis med Tivoli entré

Mere som dette