Cook along med Thomas Rode og Jægerinden


Vildt, jagt og kulinarisk håndværk – lær at arbejde med hele dyret
Tag del i en helt særlig co-cooking-aften under Tivoli Food Festival, hvor du sammen med Thomas Rode og Mette “Jægerinden” dykker ned i håndværket bag vildt og sæsonens råvarer.
Aftenen begynder med, at sommerbukken klargøres, hvorefter du – sammen med de øvrige deltagere – arbejder i små teams med udbening, udskæringer og tilberedning af hele dyret. Undervejs guider værterne dig gennem teknikkerne og deler deres erfaringer fra køkken og jagt.
I løbet af aftenen lærer du blandt andet at tilberede kød fra ryg og kølle, lave en fyldig ragu af bov og hals og bygge en klassisk sauce på fælles fond – ledsaget af garniture af sæsonens grønt. Når arbejdet i køkkenet er færdigt, samles alle omkring langbordene, hvor menuen serveres og nydes i fællesskab – ledsaget af udvalgte vine.
Deltagere under 18 år er velkomne, men der serveres ikke alkohol for personer under 18 år.
Gyldigt ID kan kræves.
Bemærk venligst, at entré til Tivoli ikke er inkluderet i billetten.