Verden af i morgen

Verden af i morgen – musikforestilling fra Brecht & Weills univers
Instruktør: Martin Miehe-Renard
Medvirkende: Mari Eriksmoen, sopran, Bjarke Mogensen, akkordeon, Mathias Beyer-Karlshøj, cello, Johan Bridger, slagtøj, & Katrin Weisser, skuespiller
Værker af Bertolt Brecht og Kurt Weill.
Bertolt Brecht og Kurt Weill satte nærmest egenhændigt tekst og musik til en hel generations nervøsitet, drømme og forhåbninger i den første halvdel af det 20. århundrede, og de skabte med deres mange fælles værker en både smuk og rå underlægningsmusik til mellemkrigstidens udfordringer. Nu befinder vi os igen i en situation, hvor spændinger opbygges verden over, og bekymringer forplanter sig – så måske det er ved at være tid til igen at lytte til de kompromisløse tyske kunstneres vise ord?
I denne lille musikalske forestilling befinder vi os i en togvogn sammen med en håndfuld karakterer fra Brecht og Weills univers. Da vi møder dem, sidder de stuvet sammen i togkupeen nedenfor Brennerpasset engang i 1920’erne og afventer, at sneen fra en storm skal blive fjernet, så rejsen kan fortsætte. I mellemtiden fortæller de på forskellig vis deres livshistorier igennem sange og tekster, der her 100 år senere måske igen vil kunne bringe håb og fortrøstning.
I kupeen befinder sig den vidunderlige, norske sopran Mari Eriksmoen, der på fornemmeste facon bliver akkompagneret af sine musikalske medpassagerer på scenen i et bredt udsnit af de to tyske geniers værker. Historierne bindes sammen af den tysk-danske skuespiller Katrin Weisser, som lægger stemme og krop til de indespærrede passagerer, mens de venter på bedre vejr til deres fortsatte rejse. Få et forfriskende perspektiv på verdenssituationen i selskab med kendte melodier og fremragende musikere i en bundmusikalsk forestilling sammensat af truppen selv med Martin Miehe-Renard som instruktør.
Forestillingen spilles på dansk og med dansk tekstning af sangene.



Spilletider
Der er ingen kommende spilletider
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Glassalen
Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.
Åbningstider i Glassalen.
Dørene til Glassalen åbnes en halv time før koncertens start.
Koncertens varighed
Ca. 1 time og 15 minutter uden pause.
Bar/restauranter
Glassalens barer er lukket til koncerten. Drikkevarer og lette forfriskninger kan købes hos Original Coffee uden for Glassalen. Der er ligeledes rig mulighed for at spise i en af Tivolis mange restauranter inden koncerten i Haven.
Hvilken muligheder er der for gæster med særlige behov i Tivoli?
Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stor indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.
Læs mere om mulighederne.
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.