Lyngby-Taarbæk Brass Band - magiske messingklange

Lyngby-Taarbæk Brass Band - magiske messingklange
Lyngby Taarbæk Brass Band
Dirigent: Katrina Marzella
Lyngby-Taarbæk Brass Band præsenterer brassbandmusik fra allerøverste hylde, når de sammen med den skotske dirigent Katrina Marzella indtager Tivolis Koncertsal. Katrina er internationalt anerkendt som en af sin generations førende baritonsolister og har blandt meget andet været solobariton i det legendariske Black Dyke Band – en erfaring, hun i dag bygger videre på som eftertragtet dirigent og musikalsk inspirator.
Koncerten byder på solister fra orkestrets egne rækker samt nye og klassiske brassband-perler – et program, der spænder fra spritnye toner til elskede evergreens fra brassband-repertoirets skattekiste.
Lyngby-Taarbæk Brass Band (LTBB) blev etableret i 1989 og har siden markeret sig som et af Danmarks førende elitebrassbands. Orkestret består af cirka 30 spilleglade og ambitiøse messingblæsere og har siden 1993 vundet hele 16 Danmarksmesterskaber og repræsenteret Danmark ved 16 Europamesterskaber for brassbands, med en flot 5.-plads som bedste EM-resultat. Lokalt er orkestret særligt kendt for sine traditionsrige julekoncerter i Christianskirken og de stort anlagte, velbesøgte nytårsgallakoncerter med kendte solister.
Starttidspunkt
Pris
Gratis med Tivoli entré
Inkluderet i entréen til Tivoli
Spilletider
Tivolis Koncertsal
Gratis med entré til Tivoli
Inkluderet i entréen til Tivoli
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Tivolis Koncertsal.
Entré til Tivoli
Koncerten er en del af koncertrækken Con Amore og er inkluderet i entréen til Tivoli.
Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start.
Koncertens varighed
Ca. 1 time og 15 minutter uden pause.
Gæster med særlige behov
Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stort indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.
Læs mere om mulighederne HER.
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.