Greve Harmoniorkester - konge og fædreland
Greve Harmoniorkester
Dirigent: Grith Grandal Hansen-Schwartz
Koncerten refererer til menneskers tilhørsforhold til fædreland og regenter. Fra nationalskuespillet Elverhøj, hen over fædrelandssange og kongemarcher til religiøsitet og "kongens motorvej" - El Camino Real. Blandt de valgte titler er der ikke mange kvindelige overhoveder repræsenteret, men mon ikke der skulle findes en enkelt i dette program, hvis publikum klapper lidt ekstra efter sidste nummer?
Solist i Woodland Serenade & Rondo er orkestrets mangeårige medlem, Rasmus Grau Andersen, som har trådt sine barnesko i hedengangne Greve Ungdomsorkester, men også undervejs har han udviklet sit talent i kammermusiksammenhæng. Vi har haft glæden af Rasmus og hans store musikalske talent og engagement i orkestret de sidste ni år.
