Det Danske Suzuki Instituts Sommerkoncert

Det Danske Suzuki Instituts Sommerkoncert

Det Danske Suzuki Institut 

Børn spiller for børn. 

Til Det Danske Suzuki Instituts årlige sommerkoncert kan børn opleve andre børn og unge på deres egen alder spille af hjertets lyst. Over 100 dedikerede børn fra 18-årsalderen og helt ned til 3 år vil spille musik af Bach, Dvořák, Seitz, Vivaldi m.fl. på violin, cello og klaver. Børnene har, siden de var helt små, lært at spille efter “modersmålsmetoden” på Det Danske Suzuki Institut og glæder sig til at spille i Tivolis flotte koncertsal for andre børn og familier. 

Første del af koncerten byder på solistoptrædener med professionelle musikere, der er tidligere elever fra Det Danske Suzuki Institut samt nuværende violin-, cello- og klaversolister. Desuden medvirker instituttets kammerorkester under ledelse af violinlærer Marcus Mukherjee. 

Anden del af koncerten er med violin- og cellofællesspil. Efter en overraskende entré kommer der for hvert stykke flere og flere børn på scenen, indtil over 100 spilleglade børn spiller sammen i en festlig afslutning. 
 
Tag hele familien med til koncerten og oplev, at klassisk musik er for alle uanset alder. 

Spilletider

  1. Tivolis Koncertsal

    Gratis med entré til Tivoli

    Inkluderet i entréen til Tivoli

Praktisk information

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Koncerten er en del af koncertrækken Con Amore og er inkluderet i entréen til Tivoli.

Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start. 

Koncertens varighed
Ca. 1 time og 15 minutter uden pause.

Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stort indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.

Læs mere om mulighederne HER.

Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.

Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.

Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.