Det bedste fra La Bohème

Det bedste fra La Bohème

Tivoli Copenhagen Phil

Dirigent: Christoph Gedschold
Vært: Mathias Hammer
Solister: Freddie De Tommaso (Rodolfo), Nicole Car (Mimi), Alexandra Oomens (Musetta), Etienne Dupuis (Marcello), Asmus Hanke (Schaunard) & Morten Staugaard (Alcindoro)

Program:

Det bedste fra La Bohème.

 

Få vædet tårekanalerne og trænet din gåsehud, når Tivoli Copenhagen Phil slår dørene op til en både festlig og gribende fødselsdagskoncert med den allerbedste musik fra Puccinis La Bohème – kyndigt og underholdende præsenteret af dansk klassisk musiklivs alvidende orakel, Mathias Hammer.

Puccinis hjerteskærende opera om den skrøbelige Mimi i Paris’ kunstnermiljø er måske nok den ultimative opera: Den rummer alt, man kan ønske sig af festlige optrin, dramatiske og realistiske personskildringer og ikke mindst den helt store kærlighedshistorie – der selvfølgelig ender bundulykkeligt. Musikken er i en liga for sig, og Puccinis smidige partitur, hvor tempi og udtryk ændrer sig for hver eneste takt, har da også stået som et lysende forbillede for operakomponister lige siden uropførelsen.

Chefdirigent Christoph Gedschold er en ekspert i operaens farverige paletter, og ved denne operakoncert har han kogt Puccinis tragiske hovedværk ned til sin essens, når han sammen med verdensstjernerne Freddie De Tommaso som Rodolfo, Alexandra Oomens som Musetta og Nicole Car som den lungesyge Mimi vækker operaens største øjeblikke til live. Og selv om vi ved denne koncert ikke har hverken et stort kor eller en overdådig scenografi til rådighed, tør vi godt love, at vi med eminente solister og Mathias Hammers kyndige hjælp nok skal få åbenbaret den vidunderligt triste fortælling. En fortælling, der jo skal ende med, at den evigt frysende Mimi må bukke under for tuberkulosen og dø i sin elskede Rodolfos arme – samt endelig få svar på essentielle spørgsmål som: Hvor lå dén nøgle egentlig? Og kan en pelsmuffe rent faktisk redde liv?

Koncerten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Opera Festival. Koncerten er både en del af TorsdagsKlassisk og Stjernestunder Festival.

Spilletider

  1. Tivolis Koncertsal

    210 - 520 kr.

    Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli

Praktisk information

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start. 

Koncertens varighed
Ca. 2 timer og 20 minutter inklusiv pause.

Koncertsalens barer er åbne inden koncerten og i pausen. Der ligeledes rig mulighed for at spise i en af Tivolis mange restauranter inden koncerten i Haven.

Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stort indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.

Læs mere om mulighederne HER.

Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.

Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.

Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.