Andreas Scholl – den verdensberømte kontratenor

Andreas Scholl – den verdensberømte kontratenor
Solister: Andreas Scholl, kontratenor & Tamar Halperin, klaver/cembalo
Program:
Johann Sebastian Bach (1685–1750) og engelske folkesange:
Schlummert ein (1727) / The Wife of Usher's Well (folkesang)
Aus Liebe will mein Heiland sterben fra Matthæuspassionen (1727) /
Barbara Allen (folkesang)
Buß und Reu fra Matthæuspassionen (1727) /
The Salley Gardens (folkesang, tekst af W.B. Yeats)
Mein Wandel auf der Welt (1726) / Wayfaring Stranger (folkesang)
Ich folge dir gleichfalls mit freudigen Schritten fra Johannespassionen (1724) /
The Three Ravens (folkesang)
Mache dich, mein Herze, rein fra Matthæuspassionen (1727) /
Fare Thee Well (folkesang)
Partitia nr. 3, BWV 827 (1725)
Tamar Halperin (f. 1976):
Baustelle No. 3 – Construction on J. S. Bach's Adagio BWV
Chick Corea (1941-2021):
Children’s Songs no. 6, 7, 20 (1983)
Verdens mest profilerede kontratenor, Andreas Scholl, gæster Tivoli med et program, der afspejler hans kunstneriske alsidighed. Han har sunget førende roller på de allerstørste scener som The Met, Salzburger Festspiele og Glyndebourne Festival, og han synger koncerter med verdens mest profilerede orkestre såsom Berliner Philharmonikerne, New York Philharmonic og Royal Concertgebouw Orchestra. Men ikke alene har han en helt unik stemme, der klinger i samme leje som barokkens mest berømte kastratsangere, han er også en ustyrligt kreativ kunstnersjæl. Scholl lader sig inspirere af alt fra middelaldermusik til Pet Shop Boys – han komponerer f.eks. filmmusik, er en passioneret lydnørd og har indrettet et fuldt professionelt lydstudie i en gammel vinkælder i sin fødeby.
Her udvikler han nyskabende koncertformater sammen med sin hustru, pianist og cembalist, Tamar Halperin, og denne aften står de sammen på scenen med deres spændende nye koncertkoncept, der forener Johann Sebastian Bachs gudesmukke arier med gamle engelske folkesange. Sangene sættes sammen i par med fælles tematik og åbner dermed for en verden af storytelling på tværs af genrer og tid – for det musikalske ægtepar understreger deres kreative leg med musikalske spejlinger sig ved at drysse satser fra jazz-ikonet Chick Coreas renhjertede Children’s Songs ud over programmet. God musik kender ingen grænser, ingen tid, ingen genre – og det findes der ingen smukkere repræsentant for end en mand, der synger med en krystalklar kvindestemme i musik, der nedbryder musikalske og menneskelige skel i tid og rum. En magisk stund venter i Tivoli!
Efter koncerten inviterer vi til Artist Talk i Glassalen. Der er fri adgang til talken, som starter ca. kl. 21.00
*Med forbehold for ændringer.
Koncerten præsenteres i samarbejde med Copenhagen Opera Festival.



Spilletider
Glassalen
210 - 295 kr.
Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Praktisk information
Dit koncertbesøg
Spillested
Glassalen
Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på koncertdagen i hele Tivolis åbningstid.
Åbningstider i Glassalen.
Dørene til Glassalen åbnes en halv time før koncertens start.
Koncertens varighed
Ca. 1 time og 15 minutter uden pause.
Bar/restauranter
Glassalens barer er lukket til koncerten. Drikkevarer og lette forfriskninger kan købes hos Original Coffee uden for Glassalen. Der er ligeledes rig mulighed for at spise i en af Tivolis mange restauranter inden koncerten i Haven.
Hvilken muligheder er der for gæster med særlige behov i Tivoli?
Tivoli er for alle, derfor har vi gjort en stor indsats i at alle gæster kan få en magisk tur i Tivoli.
Læs mere om mulighederne.
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på tlf. 33 15 10 01.
Transport/parkering
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.
Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.