Simon Tang, Ray Samson & Ane Høgsberg

Simon Tang, Ray Samson & Ane Høgsberg

Simon Tang, Ray Samson & Ane Høgsberg

Comedy på Orangeriet med Simon Tang, Ray Samson & Ane Høgsberg

På fredage i Tivoli kan du få maven fyldt med latter, når komikere omdanner Orangeriet til en comedy club under åben himmel til FredagsComedy.

Læs mere om aftenens komikere længere nede.

Køb Tivolikort

Ane Høgsberg

Ane Høgsberg er et forfriskende pust på den danske stand-up-scene. Både som værende en af de få kvinder, der er slået igennem i comedybranchen, og mest af alt på grund af sin gode energi og levende mimik. Med selvironisk distance udleverer Ane livet som kvinde af i dag, så både mænd og kvinder bryder sammen af grin. Hun er også kendetegnet ved at være en grænsesøgende og kompromisløs komiker, som holder af at tale om de mørke sider i mennesket og det, der optager os. Ane Høgsberg har allerede fire shows på bagen og er her til foråret aktuel med sit femte; Ved du ikke hvem jeg er? Ane Høgsberg debuterer i sommeren 2026 som revy skuespiller, når hun indtager Sønderborg Sommer Revy.

Ane Høgsberg

Ray Samson

Ray Samson er en skæv karakter, der både har en kandidat fra Københavns Universitet, er uddannet brandmand, men samtidig arbejder på en tankstation. Dette diverse bagkatalog giver ham en sjov og unik karakter. I sine 4 år som komiker har Ray allerede optrådt tre gange som talent på Comedy Zoo, opnået en tredjeplads til De Fynske Mesterskaber i 2024, samt vundet en udgave af Comedy Jam Night på Knock Knock Comedy Club. Ved UP Comedy Festival 2025, leverede Ray Samson sit første 1-timers soloshow, SPIS GODT DØ MÆT, som var både underspillet, ærligt og sjovt. 

Ray Samson

Simon Tang

Simon Tang har de sidste 12 år været en del af det aarhusianske comedy-miljø. Han er en jysk gut med et komisk talent og en naturlig charme. Simon udleverer hverdagssituationer krydret med sjove betragtninger, der med garanti udløser grin hos alle - og så er han ikke bange for hverken de akavede eller tåkrummende situationer. Simon Tang kan blandt andet prale af en nominering til Årets Talent ved ZULU Comedy Galla i 2020 samt en 3. plads ved DM i Stand-up 2018. Hans debutshow Hele Molevitten, som han turnerede med i de større byer i 2024 blev desuden nomineret til Årets Debutshow ved UP Comedy Prisen 2024. 

Simon Tang

Tag Fredag i Tivoli på kortet

Bliv klar til sommerens koncerter

Med et Tivolikort slipper du for at købe billet, hver gang du har lyst til at grine til Fredag i Tivoli

Tidspunkt

  1. Orangeriet

    Gratis med entré til Tivoli