TV-2
TV‑2 vender tilbage med tidløse klassikere, charme og skarpe fortællinger om livet, leveret med varme og den særlige (selv)ironi, der har gjort dem folkekære i fire årtier
Legendariske TV‑2 har i mere end fire årtier været en fast del af danskernes lydspor. Med Steffen Brandt i front og et bagkatalog fyldt med sange som Bag Duggede Ruder og Alt Hvad Hun Ville Var At Danse skaber de et unikt fællesskab på tværs af generationer. TV‑2 forener charme, humor, spilleglæde og skarpe musikalske kommentarer til livet og kærligheden - og beviser igen og igen, hvorfor de kaldes Danmarks lykkeligste orkester. Du kan se frem til en koncert på Plænen fyldt med fællessang og sus i maven.


