Burhan G
Burhan G samler generationer med store følelser og hits fra et bagkatalog, der har sat sit aftryk på dansk pop gennem mere end 20 år
Burhan G indtager Plænen med de sange, der har leveret soundtracket til vores liv i mere end 20 år. Med et bagkatalog fyldt med guld og platinhits – fra Jeg’ i Live og Tættere På Himlen til Kalder Mig Hjem, Karma og Lucy – har han samlet generationer i fællessang til både forelskelser og heartbreaks. Sammen med sin anmelderroste musikfamilie The SuperNature løfter han festen til nye højder med et show, der er både storslået, eksplosivt og rørende. Glæd dig til en aften, hvor kærlighed, nærvær og hits i massevis fylder Plænen.


