Adgangsreservation

Adgangsreservation
Til udvalgte Fredagsrock- og LørdagsHits-koncerter kan der være indført krav om adgangsreservation.
Tivoli lægger vægt på at sikre en god og sikker koncertoplevelse. Derfor kan vi, ved de meget populære koncerter lukke adgangen til Haven, når vi er nået det ønskede antal gæster. En adgangsreservation er derfor ingen garanti for adgang til koncerten, så kom derfor i god tid.
Hvornår åbner Tivoli for adgangsreservation?
Adgangsreservation til de udvalgte koncerter åbner 9 dage før koncertstart til de enkelte koncerter. Vi anbefaler dig at holde øje med tivoli.dk og Fredagsrocks sociale medier på Instagram og Facebook, hvor vi melder ud, når det er muligt at reservere.
Hvordan reserverer jeg adgang?
Tivoli offentliggør linket til adgangsreservation på sociale medier, website og i nyhedsbrev 9 dage før koncerten. Når du skal reservere adgang, skal du bruge en profil på adgangsreservationssiden. Når du er logget ind, skal du følge anvisningerne i de forskellige steps i reservationsflowet, hvor du også vælger ankomsttid. Adgangsreservation er gratis.
Du modtager en kvittering med en bekræftelse af din reservation på mail, når vi har registreret reservationen. Denne kvittering skal vises ved indgangen til Tivoli sammen med en gyldig entré-billet eller Tivolikort. Husk at ankomme inden det tidspunkt, der er angivet på kvitteringen.
Hvilke indgange kan jeg benytte?
Der vil være adgang til Tivoli gennem Hovedindgangen på Vesterbrogade samt indgangen overfor Københavns Hovedbanegård på Bernstorffsgade.
På hvilke koncerter er der adgangsreservation?
Der er ikke flere koncerter med adgangsreservation i år.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal have gæster med til Fredagsrock på mit Sølvkort eller Guldkort?
Medbringer du en eller flere gæster på dit Tivolikort til de udvalgte koncerter, der kræver pladsreservation, skal både du og dine gæster kunne fremvise en gyldig pladsreservation ved indgangen til Tivoli. Reservationen er gratis.
Er der krav om adgangsreservation til alle koncerter?
Nej. Der er ikke flere koncerter med adgangsreservation for sæsonen.
Tivoli lægger vægt på at sikre en god koncertoplevelse. Derfor kan vi, ved meget populære koncerter, lukke adgangen til Haven tidligere på aftenen, når vi har nået max-kapaciteten, så kom derfor i god tid.
Jeg vil reservere adgang til en anden koncert. Kan jeg det?
Det er ikke muligt at reservere adgang til de øvrige koncerter, som kræver adgangsreservation, før Tivoli frigiver adgangsreservationslinket.
Kan jeg annullere mine reservationer?
Ja, det kan du godt. Vi opfordrer kraftigt til, at du annullerer din reservation, hvis du bliver forhindret i at deltage i koncerten. Så kan vi nemlig tilbyde den til andre, som ønsker at deltage.
Kan jeg komme i Tivoli uden adgangsreservation?
Ja, du kan godt komme i Tivoli uden en adgangsreservation, hvis du kan fremvise en gyldig bordbestilling eller en billet til Salene. Kom i god tid, da der er mange gæster i Haven.
Bemærk, at der på nogle restauranter skal betales et depositum ved bordbooking på dage med adgangsreservation.
Kan jeg reservere adgang til flere?
Ja, du kan reservere adgang til i alt fem personer pr. reservation. Reservationen er gratis.
Kan jeg risikere, at indgangene til Tivoli bliver lukket, selv om jeg har reserveret adgang på forhånd?
Ja. Tivoli tager forbehold for, at det kan blive nødvendigt at lukke adgangen til Haven af sikkerhedsmæssige årsager og for at kunne give vores gæster et forsvarligt besøg. En adgangsreservation er således ikke en garanti for adgang til Haven.
Hvis du forlader Tivoli på dage med adgangsreservation eller ved stor gæstetilstrømning, kan vi ikke garantere re-entry, selvom du har adgangsreservation. Når Haven når sin maksimale kapacitet, lukkes indgangene til Tivoli midlertidigt.
Er du i tvivl, så spørg Tivolis personale ved indgangene og følg deres anvisninger.
Skal jeg reservere adgang, hvis jeg har Tivolikort?
Ja. Alle gæster, som ønsker at deltage i koncerter med adgangsreservation, skal kunne fremvise en gyldig adgangsreservation ved indgangen til Tivoli. Reservationen er gratis.
Skal vi gå ind samlet?
Nej, det er ikke nødvendigt. Du får tilsendt stregkoder tilsvarende til det antal personer, du har reserveret til. På den måde kan I dele reservationerne med dem fra jeres gruppe, der eventuelt måtte ankomme til Tivoli senere.
Er jeg garanteret en siddeplads?
Nej, med adgangsreservation følger ikke en siddeplads.
Det er ikke tilladt at medbringe klapstole på Plæneområdet til koncerter af sikkerhedsmæssige årsager. Det er dog muligt at være i kørestolsområdet for gæster med funktionsnedsættelse, som sidder i kørestol eller benytter rollator.
Har jeg adgang til et lukket område med adgangsreservation?
Nej, adgangsreservation giver dig kun adgang til Haven og ikke til et særligt lukket område. Hvis vi når vores max kapacitet, vil din adgangsreservation ikke være gældende.
Kan jeg komme på venteliste til udsolgte koncerter?
Du kan skriv dig på venteliste eller holde øje via adgangsreservationslinket, da der løbende vil bliver frigivet flere billetter, såfremt andre annullere deres billetter.
