Tivoli-Gardens strøgparade

Oplev Tivoli‑Garden, når de traditionen tro marcherer gennem byen på Tivolis åbningsdag den 27. marts kl. 16.00. Her fylder Tivoli-Garden Strøget med festlige marcher, der markerer, at en ny sæson begynder.
Paraden starter ved Kongens Nytorv, fortsætter hele vejen gennem Strøget, krydser Rådhuspladsen og ender ved Tivolis Hovedindgang. Undervejs sætter musikken rytmen for dagen, og garden giver forbipasserende en forsmag på sæsonens stemning.
Når Tivoli fylder år den 15. august kl. 14.30, går Tivoli-Garden samme rute – denne gang for at fejre Tivolis fødselsdag. Paraden er en fast tradition, og fødselsdagen mærkes både i musikken og i den særlige stemning, der opstår, når garden bevæger sig gennem byen.
Tivoli‑Garden består af omkring 100 medlemmer mellem 9 og 16 år. Til daglig går de på Tivoli‑Gardens musikskole, og ved særlige lejligheder trækker de i de røde uniformsjakker og bjørneskindshuer for at skabe oplevelser både i Tivoli og udenfor.
Starttidspunkt
Pris
Gratis med Tivoli entré
Spilletider
Gratis med entré til Tivoli
Gratis med entré til Tivoli