Det japanske Taarn blev opført 1900 af arkitekten Knud Arne Petersen, der netop var blevet direktør for Tivoli. Tårnet er bygget som illuminationstårn; det vil sige at det primære formål var, at tårnet lyste op i Tivoli om aftenen og spejlede sig smukt i søen. 



Mellem 1901 og 2009 har vi kaldt tårnet Det kinesiske Tårn. Ingen ved, hvorfor det skiftede navn, men i et souvenirhæfte fra 1900 kan man læse: 

"Den næste af Tivolis store Nybygninger er "Det japanesiske Taarn", som er udført efter en Tegning af Dir. Arne Petersen. Taarnet, der er 80 Fod højt, ligger smukt for Enden af Søen, dér hvor tidligere "Publikums Opmærksomhed henledtes paa Rosenfloret". Det er inddelt i fire Etager, af hvilke foreløbig kun de to nederste er tilgængelige for Publikum. Her udskænker Hr. David Metz sin anerkendte The og andre Forfriskninger. Det japanesiske Taarn er af en særdeles dekorativ Virkning, særlig som Led i de store Fest-Illuminationer, naar det spejler sine funklende Konturer i Søen." ("Tivoli-sæsonen 1900" udgivet af Tivoli-programmet, red. Axel Breidahl) 



Der er ca. 2.800 kulørte Tivoli-kupler på Det japanske Taarn med tilbygninger. Tårnet var den første bygning i Tivoli som fik lavenergipærer.

Der er altid plads til et haveanlæg er lidt af et mantra i Tivoli. Én ting er de markante anlæg som Parterrehaven eller Den japanske Have ved Tivoli Søen. Noget andet er de små bede som findes ved restauranter og forlystelser eller hvor der opstår en lille pladsdannelse, for eksempel foran Paafuglen.

Der er blomster og planter overalt i Tivoli. Hvis der ikke er plads eller mulighed for et bed, så er der i hvert fald plads til en krukke med en markant plante eller en unik sammenplantning. I mange krukker og bede findes grøntsager og krydderurter side om side med prydplanterne og giver en fin og overraskende effekt. Krukkerne plantes løbende om, så de passer til årstiden. I oktober bruges mange græsser og krysantemum. I november og december er det for eksempel, myrte, julerose og juletulipan, men også grønkål og rosenkål.

I 2006 blev rododendronhaven omkring Veteranbilerne anlagt. Det oprindelige haveanlæg var fladt med græs og runde, traditionelle blomsterbede med sæsonens planter.

I rododendronhaven blev der skabt forskellige niveauer, så banen bliver mere spændende for de små gæster: hvad sker der mon rundt om det næste hjørne. Samtidig er rododendron stedsegrøn og variationen er enorm i forhold til størrelse, farve og blomstringssæson, så anlægget er mere helårsegnet.

I midten af anlægget står den store California Redwood, som blev skænket til Tivoli af Dansk-Californisk Venskabsforening i 1960’erne.

Veteranbilerne fra 1959 er blevet en klassisk Tivoli-forlystelse. De fleste af os har vel siddet i en af de flotte biler og styret koncentreret uden at tænke over, at bilen kører på en skinne. Og de fleste forældre har stået begejstret med kameraet og ventet på, at junior dukkede op i svinget, så øjeblikket kunne foreviges. 



Bilerne er alle designet med forlæg i klassiske biler: Oldsmobile, Chrysler, Ford osv. Man kan kende forskel på de originale biler, som har smallere sæder og spinkle fælge, mens de senere biler fra 1968 er blevet forstørret lidt.

H.C. Andersen og Tivolis stifter Georg Carstensen var bekendte. H. C. Andersen var også en flittig Tivoli-gæst, og besøgte blandt andet Haven den 11. oktober 1843. Det var den sidste dag i den første sæson, og det var en såkaldt benefice for Carstensen; en aften, hvor overskuddet gik til Georg Carstensen for at finansiere en inspirationsrejse.

H.C. Andersen var så betaget af Tivolis eksotiske udseende, at han blev inspireret til at skrive Nattergalen. Beskrivelsen af den kinesiske kejsers enorme park fik Andersen ideen til på sit Tivoli-besøg. Han skrev i sin almanak: ”I Tivoli, Carstensens Aften. Begyndte mit chinesiske Eventyr.”