Bliv lejer til en af Tivolis festivaler

I Tivoli afholdes forskellige festivaler med et overordnet tema.

I sommersæsonen 2024 byder vi velkommen til henholdsvis Tivoli Food Festival og Have & Blomster Festival. Til disse festivaler er det også muligt at blive bodlejer såfremt man har et koncept/produkt, som passer ind i temaet. Selve boderne er en anden type end de boder, som man kender fra andre sæsoner og har et ’markedslignende’ udtryk.

Har du et spændende koncept, som du tænker vil passe ind og vil du høre mere om, at være bodlejer til en af de to festivaler, så er du velkommen til at kontakte Tivoli Erhvervsudlejning på bod@tivoli.dk

Have & Blomster Festival i Tivoli

Periode: 26. august  - 10. september 2024

Tivoli er kendt og elsket af mange for den smukke have med et væld af blomster og planter tilpasset sæsonerne. Nu sætter Tivoli ekstra fokus på den blomstrende have med en festival dedikeret til det spirende og blomstrende i Tivoli. Her vil du kunne opleve kæmpe blomsterskulpturer, nye planter og blomster, blomsterbinding, udskæring af storetræstammer, blomster på menuen hos restauranterne og meget mere.

Programmet kan du læse mere om HER

De mindre markedsboder giver mulighed for at også mindre producenter og virksomheder med unikke produkter kan blive lejere i Tivoli.

transparent_2x2

Tivoli Food Festival

Tivoli Food Festival blev afholdt i maj 2024, men vi ser frem til at fastlægge programmet for foråret 2025.

Det overordnede fokus bliver på dansk mad og vin. 

Med Tivoli Food Festival ønsker vi fokusere på det lokale og fejre alt det, der spirer i Danmark på området. Festivalen spænder bredt fra mikro-niveau til storproduktion, fra hverdagsmad til gourmet. Lokalt, grønt og bæredygtigt bliver et naturligt omdrejningspunkt, men bliver ikke styrende for hele festivalen. 

Tivoli tænker i koncepter, der både har et liv før, under og efter festivalen. Program følger.

De mindre markedsboder giver mulighed for at også mindre producenter og virksomheder med unikke produkter kan blive lejere i Tivoli.

transparent_2x2
Kontakt Tivoli Erhvervsudlejning

Bliv bodlejer

Hvis du er interesseret og vil høre mere om at være bodlejer til f. eks. festivaler, Halloween og Jul i Tivoli, kontakt bod@tivoli.dk.

Send mail

Tern_billede_2-tiny