Operagalla med Angela Gheorghiu

Lad dig rive med af store, lidenskabelige følelser og intense operaintriger når operadivaen Angela Gheorghiu, en af verdens mest betagende sopraner, indtager scenen med Tivoli Copenhagen Phil. Hendes fløjlsbløde sopranstemme har berørt og fortryllet publikum verden over, og denne aften kan du opleve hjertevarme operaarier af blandt andre Puccini og Francesco Cilea. Forvent både tårer og smil når en af verdens største operasangerinder fylder Tivolis gyldne koncertsal med sin stemme.

20. juni

Kl: 20:00

Tivolis Koncertsal

Køb billet

Den rumænske sopran Angela Gheorghiu er en af verdens største operastjerner. Hun har sunget på alle de store operascener fra New York til Wien, Tokyo og Sao Paolo, og hun har samtidig haft en intens koncertkarriere, hvor hun har optrådt med de fleste orkestre verden over. Angela Gheorghiu har jævnligt givet koncert i Danmark, senest for knap to år siden, hvor hun sang en velgørenhedsgalla på Det Kongelige Teater til fordel for genopbygningen af det ødelagte kulturliv i Ukraine.

Angela Gheorghiu karriere tog fart, da hun debuterede i Puccinis La Bohème på Covent Garden Operaen i London i 1992. Hun væltede huset og blev øjeblikkeligt en stjerne. Siden har hun indtaget alverdens scener både solo og i en periode også sammen med tenoren Roberto Alagna, med hvem hun udgjorde det ubestridte opera-power-par.

Angela Gheorghiu er kendt som verdens førende Puccini-fortolker og har sunget alle Puccinis store kvinderoller - fra den tuberkuløse Mimi i La Bohème til den stærke Tosca. Det er da også nogle af de arier, hun har med til os i Tivoli denne sommeraften. Angela Gheorghius passionerede tilgang til sang, tekniske overlegenhed og smukke klang har givet hende en permanent plads som en superstar i operaverdenen. Hun bliver kaldt en diva, en beskrivelse hun selv omfavner, når hun f.eks. udgiver et hyldest-album til forgængeren Maria Callas. Angela Gheorghiu er en operadiva, som kender sit værd, og hvorfor skulle hun ikke være det? Vi glæder os til at byde hende velkommen.

”The photographing or sound recording of this concert or possession of any device for such photography or sound recording is prohibited”.

Foto: Angela Gheorghiu. Credit: Marius Baragan.

Program


Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent:
Christoph Gedschold
Solist: Angela Gheorghiu, sopran

Giuseppe Verdi (1813-1901): Ouverture til Nabucco
Francesco Cilea (1866-1950): “Ecco, respiro appena... Io son l'umile ancella” fra Adriana Lecouvreur
Giuseppe Verdi (1813-1901): Ouverture til Luisa Miller
Arrigo Boito (1842-1918): ”L'altra notte in fondo al mare” fra Mefistofele
Amilcare Ponchielli (1834-1886): Danse of the hours
Georges Bizet (1838-1875): “Habanera” fra Carmen
---
Gioacchino Rossini (1792-1868): Ouverture til La gazza ladra
Giacomo Puccini (1858-1924): ”Un bel di vedremo” fra Madama Butterfly
Pietro Mascagni (1863-1945): Intermezzo fra L’ámico Fritz
Giacomo Puccini (1858-1924): “Donde Lieta Usci” fra La bohème
Ruggiero Leoncavallo (1857-1919): Intermezzo fra Pagliacci
Alfredo Catalani (1854-1893): “Ebben? Ne andrò lontana” fra La Wally

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
20. juni
195.00 - 475.00 kr Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli