Plænekoncerter - Sankt Hans Special

Sankt Hans Aftens dag inviteres du til to skønne koncerter på Plænen kl. 13.00 og kl. 16.00 med Tivoli Copenhagen Phil og solisterne Amalie Dollerup og Caspar Phillipson. Parret vil synge smeltende kærlighedsduetter - musik der nok skal få humøret op, og orkestret vil spille kendte klassiske værker under ledelse af Christoph Gedschold. Programmet byder desuden op til fællessang. Vi glæder os til at se dig til Skt. Hans på Plænen med Tivoli Copenhagen Phil.

23. juni

Plænen

Sankt Hans aften falder i år på en søndag, og det betyder, at Tivoli inviterer til klassisk Sankt Hans-koncert på Plænen med Tivoli Copenhagen Phil.

Koncerterne finder sted kl. 13.00 og kl. 16.00, og det bliver to helt særlige koncerter, for med sig har orkestret de to fantastiske solister Amalie Dollerup og Caspar Phillipson. Begge er de kendte ikke mindst for deres gode stemmer, men også fra talrige film, tv-serier og skuespil.

Amalie Dollerup er især kendt for sin medvirken i TV2-serien Badehotellet, mens Caspar Phillipson har medvirket i talrige film og musicals som Les Misérables og West Side Story, og senest har gjort sig bemærket – meget passende – som klarinettist i DR’s tv-serie Orkestret. De to vil synge sange og smeltende duetter fra den danske sangskat, der nok skal få humøret op.

Foruden sange og duetter byder koncerterne også på instrumentalmusik. Tivoli Copenhagens Phils egen soloklarinettist, August Finkas, træder på scenen. Han er nemlig modtager af Folmer Jensens Musiklegat 2024 og vil ved de to koncerter kvittere for prisen med et stykke for klarinet og orkester. Koncerterne dirigeres af Tivoli Copenhagen Phils nye tyske chefdirigent, Christoph Gedschold, som her får sin debut på Plænen.

Så kom med og tilbring en skøn sommersøndag med musik under åben himmel, når Danmark og Tivoli er smukkest. Vi garanterer, at musikken bliver sommerlig og lys, med masser af danske sommersange, der passer til grønne bøgeskove og lyse nætter – og mon ikke muligheden vil byde sig for, at du kan synge med på en Sankt Hans-sang eller to?

Foto: August Finkas. Credit: Sidsel Most
Foto: Amalie Dollerup. Credit: Henning Hjort.
Foto: Caspar Phillipson. Credit: Ninna Flor.

Program


Tivoli Copenhagen Phil
Dirigent:
Christoph Gedschold
Solister:
Amalie Dollerup og Caspar Phillipson
August Finkas, soloklarinettist i Tivoli Copenhagen Phil

Program:
Blandet program med danske sommersange, fællessange og duetter

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
23. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli