OnsdagsJazz - Tivoli Orkestret med Mathias Heise

Sjælfulde jazzaftener

12. juni 2024

Orangeriet

På onsdage i Tivoli kan du nyde skarpe, danske jazzprofiler i mødet med Tivoli Orkestret under ledelse af kapelmester Peter Jensen.

Da Mathias Heise i 2017 modtog The Ben Webster Prize, var det som den yngste musiker nogensinde. Der er bestemt også noget unikt og imponerende over den måde, den unge mundharmonikaspiller uden besvær samler trådene fra jazz, swing, funk og rock i sin musik. En evne, der fik en anmelder til at kalde Mathias Heise næsten for god til at være sand.