Tag børnene med til Halloween i Tivoli, og gør din efterårsferie lidt sjovere. Halloween-forlystelserne snurrer, Rasmus Klump sørger for bøh, spøg og ballade og eventyrlige halloween-overraskelser venter om hvert hjørne. Skynd dig at sætte kryds i kalenderen!
Er du til gys og gru? Så er Halloween i Tivoli lige noget for dig! Monstre, zombier og gengangere hjemsøger Haven dette efterår – så der er nemlig masser af skræmmende eventyr i vente, når mørket falder på.
Tag med, hvis du tør!
De varme farver pryder Haven, så du kan gå på opdagelse blandt hyggelige spøgelser, edderkopper, fugleskræmsler og flere end 20.000 græskar, der danner rammen om Tivolis stemningsfyldte efterårssæson.
Find halloween-pynt og efterårsgodter i boderne, bliv betaget af de smukke lys, og vær med, når vi kårer årets største kæmpegræskar.
Tag et smut i Ballongyngen, se Tivoli fra oven i Himmelskibet, eller få et sug i maven i Rutschebanen eller Dæmonen. Alle forlystelserne er åbne under Halloween, og du kan endda prøve nogle helt særlige og (u)hyggelige halloween-forlystelser. Vi lover alt fra gys og grin til skrig og hviiiiin!
Søg ly fra vejrets luner, og stil både den store og lækre sult hos én af Havens mange spisesteder, hvor Halloween er på menuen. Hotdogs, flæskestegssandwich, græskar og halloweenkager er blot et udpluk af de gastronomiske lækkerier, der giver smag til efteråret.