Nicolai Bergmanns blomstrende boblespringvand

Have- og Blomsterfestival

Nicolai Bergmanns blomstrende boblespringvand

Nicolai Bergmanns blomstrende boblespringvand

25 blomsteræsker fejrer 25 år i fuldt flor

Blomsterkunstner Nicolai Bergmanns ikoniske blomsteræske kan i år fejre sit 25-års jubilæum. I den anledning forvandles boblespringvandet i Tivoli under Have- og Blomsterfestivalen 2025 til en spektakulær og symbolsk installation bestående af 25 imponerende blomsteræsker – én for hvert år, æsken har sat sit præg på den internationale blomsterkunstscene.

Med en raffineret kombination af friske planter og botaniske materialer bliver installationen et sansemættet værk, der kan opleves fra alle vinkler omkring springvandet. Æstetik og natur smelter her sammen i en moderne fortolkning af både tid og tradition, hvor hvert element er nøje afstemt i farver, former og komposition.

Om Nicolai Bergmann 
Nicolai Bergmann er en dansk blomsterkunstner og designer med base i Tokyo, hvor han har opnået stor international anerkendelse for sin innovative tilgang til blomsterdesign. Han er især kendt for sin karakteristiske blomsteræske, som kombinerer skandinavisk minimalisme med japansk æstetik. Gennem sine udstillinger, butikker og installationer formår Bergmann at skabe visuelle oplevelser, der forener naturens skønhed med kunstnerisk dybde. 
 
Dato: 30. august til 14. september 
Tid: Hele Tivolis åbningstid 
Sted: Boblespringvandet 

  • Spilletid

    30. august – 14. september

  • Sted

    Haveanlæg ved Boblespringvandet

  • Pris

    Gratis med Tivoli entré

Køb Tivolikort