Sankt Annæ Pigekor synger børnesange fra Danmark og verden rundt

Sankt Annæ Pigekor synger børnesange fra Danmark og verden rundt

Program:
Danske sange:
Bro bro brille
Ole sad på en knold
Elefantens Vuggevise
Jeg ved en lærkerede
Mester Jacob

Prik i historien:
Nyt værk til Sankt Annæ Pigekor af Mette Damm, Christian Berg og Anne-Terese Sales

Sange fra Verden: 
Alle meine Entchen - Tyskland
Hotaru Koi - Japan
Pastirce mlado - Slovenien
Zoltán Kodaly: Dancing song, - Ungarn
Francis Poulenc: Le hérrison - Frankrig
Leron Leron Sinta, Filippinerne

Sankt Annæ Pigekor synger med omkring 170 sangere fra forår til sommer fremfører sange fra både Danmark og store dele af verden. Sangene er udvalgt og arrangeret for Sankt Annæ Pigekor og viser både en stor stilistisk spændvidde og en stor musikalsk dybde. Det er et repertoire, der gennem generationer har præget millioner af børn verden over – som godnatsange, sanglege og meget mere. 
 
I foråret har Sankt Annæ Pigekor været på Europa-turné og har blandt andet ny musik med fra denne turné, herunder værket Prik i historien
 
Ved denne koncert bliver koret akkompagneret af en jazztrio bestående af nogle af landets stærkeste jazzmusikere. 
  
Sankt Annæ Pigekor hører til blandt de bedste kor herhjemme og i udlandet. Koret har sin base på Sankt Annæ Gymnasium, hvor sangerne uddannes fra 3. klasse med fokus på korsang. Fra 6. til 9. klasse har de en omfattende koncertvirksomhed som en del af Sankt Annæ Pigekor. 
 
En vigtig del af korets DNA er at skabe ny musik for lige stemmer og dermed bidrage til, at kunsten afspejler vores samtid – ofte med rødder i den klassiske musiktradition, som koret selv er en del af. I oktober 2024 vandt koret hovedprisen i de europæiske statsradiofoniers (EBU) prestigefyldte korkonkurrence Let the People Sing, som har været afholdt siden 1961. 
 
Anne-Terese Sales er chefdirigent for Sankt Annæ Pigekor og dirigent for Vokalensemblet Vigdis. Hun har i 2024, sammen med koret, vundet hovedprisen ved European Broadcasting Union’s prestigefyldte konkurrence Let the People Sing. Derudover er hun en efterspurgt instruktør og jurymedlem ved korstævner og konkurrencer. 

Spilletider

  1. Tivolis Koncertsal

    Gratis med entré til Tivoli

    Inkluderet i entréen til Tivoli

Praktisk information

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Koncerten er en del af koncertrækken Con Amore og er inkluderet i entréen til Tivoli.

Åbningstider i Koncertsalen.
Dørene til Tivolis Koncertsal åbnes en halv time før koncertens start. 

Koncertens varighed
Ca. 1 time og 15 minutter uden pause.

Koncertsalens barer er åbne inden koncerten. Der er rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden koncerten.

Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Service Center personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere her.

Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk.

Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. Se parkeringsmuligheder her.