Anne Bakland, Anders Jessen & Tobias Dybvad

Anne Bakland, Anders Jessen & Tobias Dybvad

Anne Bakland, Anders Jessen & Tobias Dybvad

Comedy på Orangeriet med Anne Bakland, Anders Jessen & Tobias Dybvad

På fredage i Tivoli kan du få maven fyldt med latter, når komikere omdanner Orangeriet til en comedy club under åben himmel til FredagsComedy.

Læs mere om aftenens komikere længere nede.

Køb Tivolikort

Tobias Dybvad

Tobias Dybvad er en af Danmarks mest eftertragtede komikere. Med fem storsælgende onemanshows og tv-succeser som Dybvaaaaad, der løb over 13 sæsoner, og Verdensmænd, hvis seneste sæson slog alle tidligere seerrekorder, har han opbygget en vis status i branchen. Uanset om han optræder live eller på tv, er Tobias uimodståelig. Han har en sjælden evne til at omsætte hverdagssituationer til legende satire, som rammer publikum direkte i øjenhøjde. I 2011 vandt Tobias Talentprisen ved ZULU Comedy Galla, mens han i både 2013, 2014 og 2015 var nomineret til Årets Komiker ved selvsamme prisuddeling. Han er desuden blevet kåret til Årets bedste TV-vært ved ZULU Awards 2015 og vandt (med Verdensmænd) prisen for Årets originale TV-program ved ZULU Awards 2021. Tobias Dybvad er aktuel med Mit Bedste Onemanshow, som han underholder med i hele landet.  

Tobias Dybvad

Anders Jessen

Anders Jessen debuterede med stand-up i sommeren 2020, og han har hurtigt fundet sig tilpas i en særlig stil, som kombinerer distræt selvironi med jysk ro og tilbagelænet charme. Han er en sand historiefortæller med anekdoter fra eget liv, men rækker også ud til publikummet og er til stede i det rum, han optræder i. Anders Jessen vandt Talentprisen ved Up Comedy Prisen 2024 samt førstepladsen i konkurrencen Comedy Roast Battle.  

Anders Jessen

Anne Bakland

Anne Bakland er Vendelbo – from the true north! Deroppe, hvor en mand er en mand, der ejer en nedlagt minkfarm, hvor følelser er noget, man gemmer væk i poesibøger, og tingene bliver sagt råt for usødet, så der ikke bliver spildt et ord mere end højest nødvendigt. Derfor bliver der ikke lagt fingre imellem, når hun med skarp observationshumor, caller alt det bullshit, hun ser sig selv omgivet af i samfundet. Pointerne kommer lige så ofte frem gennem det, der ikke bliver sagt, når hun med sin eminente sans for pauser og visuelle virkemidler maler billeder, vi alle sammen kan genkende - og med det samme se det absurde i. Anne var i efteråret ‘24 og foråret ‘25 på tour med showet Sengevæder.

Anne Bakland

Tag Fredag i Tivoli på kortet

Bliv klar til sommerens koncerter

Med et Tivolikort slipper du for at købe billet, hver gang du har lyst til at grine til Fredag i Tivoli

Tidspunkt

  1. Orangeriet

    Gratis med entré til Tivoli