Gobs + Thor Farlov

Perlende dansepop

10. maj 2024

Kl: 22:00

Plænen

Gobs
Platinsælgende Gobs bringer sine kæmpehits med til vaskeægte syng-med-fest i Tivoli.

I 2023 dominerede Gobs med hans kæmpehit Tak For Sidst fra albummet Knuste Hjerter Heler Aldrig, der strøg direkte til tops som #1 på den officielle danske hitliste. Sangen lå ubesejret på førstepladsen i imponerende 13 uger i træk. Gobs fulgte bl.a. op med hitsinglen Et Sted Herude. Med sin seneste udgivelse Mellem Himmel Og Jord fortsætter Gobs sin høje frekvens af festlige kærlighedssange, som er klar til at blive blæst ud over Plænen i Tivoli.

Thor Farlov
I slutningen af 2020 overraskede Thor Farlov alle med sit solodebutalbum, Nye Minder. Med rosende anmeldelser cementerede det tidligere Citybois-medlem sine ambitioner som sangskriver og artist.

Med de disco-house inspirerede singler Solen Op og Italien blændede Thor Farlov op for en ny lyd i 2023, og i 2024 udgav han nummeret Alt Det som lå nr. 1 på Spotify. Grundet massiv efterspørgsel drog Farlov på sin første Danmarks turné med stor succes – i år gentager han succesen og spiller op til dans i Tivoli.