Thor Farlov

Ambitiøs sangskriver

30. juni 2023

Kl: 19:00

Plænen

Thor Farlov overraskede alle da han, i slutningen af 2020, solodebuterede med surprise-albummet, Nye Minder. Med funklende anmelderstjerner fra Soundvenue, GAFFA og Politiken, cementerede det tidligere Citybois-medlem sine tårnhøje ambitioner som sangskriver og artist på egen hånd.

På singlen Solen Op, er Inspirationskilderne i høj grad R&B og hiphop tilsat Farlovs umiskendelige talent for at skrive fængende popmelodier. Men som de fleste Thor Farlov-sange hurtigt vil afsløre, er han ikke en artist, der lader sig begrænse – og på Solen Op, går han helt nye, musikalske veje.

”Det vigtigste for mig er hele tiden at kunne udforske og opdage nye sider af mig selv. Her med ’Solen Op’, er jeg blevet inspireret af klassisk disco house, som jeg har lyttet meget til på det seneste – og som er noget af den fedeste festmusik der findes,” fortæller Thor Farlov om sin inspiration.