Selma Higgins

Anmelderrost artist

15. august 2023

Kl: 19:00

Orangeriet

Selma Higgins har en unik stemme, som er svær at glemme. Dette har også medført flotte anmeldelser og et allerede voksende livepublikum på trods af hendes, på nuværende tidspunkt, korte rejse i musikken. Med sin dybfølte vokal og dynamiske melodier rammer hun ind i hjertet hos publikum og inviterer lytteren ind i et legende, funkpoppet lydunivers med stærkt nærvær og ærlighed.

I april 2020 udgav Selma sin debut EP, hvor singlen Unruly Nature kom i A-rotation på P6 Beat. Hvor EP'en var en hyldest til Folk/Americana, har Selma siden brugt sin tid på at videreudvikle sin lyd i studiet med Mads Dyrst, Emil Gemmer, Andreas Objerg og Pitchshifters. Hendes nye sange viser en farverig genreblanding, hvor inspirationen er alt fra 70'er discoens nostalgi, 80'ernes synth-funk og Soft Rock, til den støvede Bedroom Pop. Musikken er en legeplads, og den røde tråd er den organiske lyd med Selma's stemme i centrum.