Høker

Lyden der skal høres live

23. maj 2023

Kl: 19:00

Orangeriet

Høker er lyden af en generation, der vælter væggene mellem hiphop, punk og pop. Lyden af at gruble om natten. Lyden af et fællesskab, hvor fortvivlelsen slippes løs. Og den lyd vækker genklang.

Den københavnske gruppe har allerede opnået nogle virkelig nævneværdige milepæle. De har vundet KarriereKanonen, varmet op for The Minds of 99 i Royal Arena, og været Ugens Uundgåelige på P3. I 2021 udgav de endelig debutalbummet, “Plastikliv” og tog på den første omfattende Danmarkstourné i eget navn.