Danser med Piger

Nutiden møder 80’erne

11. juli 2023

Kl: 19:00

Plænen

Danser Med Piger er lyden af venskab, musikalsk talent og rendyrket pop og disko, som trækker tråde fra 80’erne. Et vaskeægte band, bestående af fem bedste venner, som elsker at spille musik sammen.

Efter flere år med optrædener med coverversioner, fik bandet lyst til selv at skrive og indspille deres egen musik. En aften i deres selvbyggede hjemmestudie skete der pludselig noget. Debutsinglen tog sin spæde start og i stedet for at gå i seng, for at være friske til en vigtig session dagen efter, blev bandet oppe hele natten for at lave sangen færdig.

Det blev til sangen Lad Mig Være, hvis titel indikerer det modsatte af hvad bandet i virkeligheden, opfordrer til – man skal nemlig alt andet end at lade dem være, og sangens omkvæd: Lad mig være – være noget for dig beskriver egentlig meget godt lige netop det, som bandet gerne vil opnå.