Stand-up: Mads Holm og Niels Nørkjær

Danmarks største open air stand-up-program

28. juli 2023

Kl: 20:00

Orangeriet

Sommerfredage rimer på Havefest i Tivoli.

Hver fredag i juni og juli kan du opleve nogle af landets mest talentfulde komikere, når de gæster Tivoli og er en del af Danmarks største open air stand-up-program.

Fredag d. 28. juli er ingen undtagelse. Her kan du nemlig opleve Mads Holm og Niels Nørkjær på Orangeriet.

Mads Holm
Mads Holm debuterede på den danske standup-scene tilbage i 2011 og har siden da gjort sig bemærket både som en dygtig performer og comedy-forfatter. I 2015 lavede han Det STORE depressionsshow sammen med Ane Høgsberg. Showet spillede for fulde huse til Zulu Comedy Festival og har efterfølgende turneret i hele landet. I foråret 2017 havde Mads premiere på sit første soloshow Jagten på løkken, et show der samlede op på depressionen og hvordan man egentlig kommer videre i livet.
Derudover har Mads også været forfatter for flere succesfulde TV-programmer og han er ligeledes en fastforankret del af den ugentlige satire-podcast Schøtministeriet .

Niels Nørkjær
Niels Nørkjær er en komiker med base i det Aarhusianske stand-up miljø. På trods af sin korte karriere, har han allerede markeret sig som en af de dygtigste nyere komikere. F.eks. opnåede han en 2. plads til DM i Stand-up 2019.
Niels formår, med sin jyske, tilbagelænede stil, at give de tilhørende et godt grin. Han tager oftest udgangspunkt i de mest almindelige situationer og tanker – og med en skæv vinkel på tingene, formår han at gøre det særdeles sjovt. Niels kan få noget sjovt ud af ethvert emne og det er du ikke i tvivl om, når du ser ham optræde.