TV-2

Danmarks lykkeligste orkester

14. juli 2023

Kl: 22:00

Plænen

TV-2 er i løbet af de seneste 40 år gået fra 80’ernes minimalistiske nyrock til at blive et af Danmarks største bands. Deres tidløse musik taler til alle generationer og er blevet et nationalt mødested for de store følelser, for festen og for fællesskabet.

Klassikere som Bag Duggede Ruder, Alt Hvad Hun Ville Var At Danse og De Første Kærester På Månen er blot et lille udpluk af de mange mange hits, som TV-2 har leveret siden bandets fødsel i 1980. Bandet består utroligt nok stadig af de samme fire medlemmer, der har holdt sammen og leveret musik i over fire årtier.

TV-2 leverer musikalske kommentarer til samtiden, kærligheden og hverdagen – og med en lun tone og en en veludviklet diabolsk ironi formår de at sætte sig ud over tidens trends. Samtidskritikken har udviklet sig til et karakteristisk speciale for Danmarks lykkeligste orkester, som bandet kalder sig selv.