Drew Sycamore

Stærk power-pop

1. september 2023

Kl: 22:00

Plænen

De seneste to år har Drew Sycamore etableret sig som et af Danmarks allerstørste popidoler. Med kæmpe hits som 45 Fahrenheit Girl, Take It Back, I Wanna Be Dancing, Perfect Disaster og Let Me Love You har hun bragt sig selv helt op i toppen af pop-superligaen!

Tiden står dog ikke stille for powerpop-kunstneren, der barsler med endnu flere landeplager. Drew Sycamore er aktuel med singlerne Madonna og Electric Motion, der begge har fået massiv airplay på de danske radiokanaler. Flere singler er på vej, og i foråret udgiver Drew sit tredje album Superfaith.

Når hun rammer Tivoli d. 1. september, kan vi derfor forvente flere hits og et endnu større show!