De fløj deres helt egne veje i dansk rock – farvede dem med et stilsikkert, drømmende udtryk og en pallet af sange, der blev lige så store, som deres fængende pop-univers. 17 år er der gået, men nu er der endelig ny musik fra Swan Lee.
I 2001 klækkede deres æg, og de landede midt på den danske musikscene med deres anmelderroste debutalbum, Enter. Deres helt store hit kom med Bond-hymnen, Tomorrow Never Dies, der vidnede om et nyt dansk navn, der turde drømme stort. Det selvbetitlede andet album gik direkte ind som nummer ét på den danske hitliste i 2004. Det samme gjorde singlen I Don’t Mind, der fik følgeskab af kæmpehits som Love Will Keep You Warm og What Is Love?. Selv om Swan Lee blot udgav to albums, står deres navn skrevet som et af de vigtigste bands i 00’ernes musikhistorie.