Rick Astley

Ikonisk verdensstjerne

11. august 2023

Kl: 22:00

Plænen

Han var kun 21 år gammel, da han udgav den ikoniske Never Gonna Give You Up, og meget få debutsingler har haft så stor succes. Singlen bragede ind på hitlisterne, og megahittet blev Storbritanniens bedst sælgende single i 1987 og gik nummer ét i 16 lande.

Rick Astley er i stand til at krydse genrer efter behag, imens hans sjælfulde dybde og udtryk skinner igennem. Astleys vokal har skabt et hav af fans verden over, og han har efterladt et uudsletteligt præg på pop-kulturen siden han trådte ind i rampelyset for mere end tre årtier siden. Med flere end 40 millioner solgte plader og et hav af hitliste-toppende klassikere er Astley fortsat en af Storbritanniens mest succesfulde solister nogensinde.

Nu kan du opleve ham på Plænen i Tivoli.