Tivoli-Garden er i dag en af både et af de yngste og et af de ældste dele af Tivoli. De børn og unge, der i dag er med i Tivoli-Garden, er en del af verdens første ungdomsgarde. I 1844 blev Tivoli-Garden stiftet af Tivolis grundlægger Georg Carstensen, som en fødselsdagsgave til sig selv.
Siden da blev Tivoli-Garden til fast inventar i Tivoli og den dag i dag er den en af de ældste seværdigheder i haven, som stadig er i brug. Så når man ser Tivoli-Garden gå parader igennem Haven, kan man for alvor mærke historiens vingesus!
Uddrag fra bogen ”Tivoli-Garden”, udgivet i anledning af 140-års jubilæet i 1984:
"'Den lille militærvagt' eller 'det lilleputiske militær', som det også kaldtes, omfattede ved sin oprettelse i alt 30 drenge, blandt hvilke en var officer, en kommandersergent, fire tambourer (dvs. trommeslagere) mens de resterende 24 var fordelt i tre roder på hver 2x4 mand. De aflønnedes, når de optrådte, med en mark om dagen, fire stykker smørrebrød og en halv øl, men fornøjelsen ved at være med oversteg for de flestes vedkommende langt glæden ved at tjene disse skillinger, selv om de ofte faldt på et tørt sted".
Sådan så den allerførste version af Tivoli-Gardens Musikkorps ud i 1886, da det endnu blev kaldt Bjelkes Drengeorkester.
Tivoli-Garden med komponist og kapelmester Jacob Gade.
Louis Armstrong som med-trompetist i Tivoli-Garden.
Tivoli-Garden som den ser ud i dag.